Den 29. januar 2002 giver USA`s præsident sin anden ¤¤State of the Union¤¤-tale til USA`s befolkning. Her bruger han første gang udtrykket ¤¤Ondskabens Akse¤¤ om de lande, som han hævder, er en ¤¤trussel mod verdensfreden¤¤. Udtrykket er blevet et symbol på Bush-regeringens rationale bag den såkaldte Krig mod Terror

'Ondskabens Akse' bliver til i hovedet på den nykonservative journalist David Frum, som er taleskriver for Bush. Frum er inspireret af præsident F. D. Roosevelts tale fra 1941 efter Japans angreb på Pearl Harbor. Her overbeviser Roosevelt befolkningen om både at gå i krig mod Japan og gå ind i krigen mod nazityskland i Europa.
I 2002 har Bush behov for at få befolkningen til at forstå, at 'Krigen mod Terror', som han startede i oktober 2001 med angrebet på Afghanistan, er en krig, der vil omfatte alle lande, hvor USA`s interesser er truede.
Krigen mod Irak er i støbeskeen, og USA`s regering anstrenger sig voldsomt for at forbinde Saddam Husseins Irak med Osama Bin Ladens al-Qaeda samt at finde beviser for Iraks påståede masseødelæggelsesvåben.
I talen nævner Bush Irak, Iran og Nordkorea (Den Demokratiske Republik Korea) som med i 'Ondskabens Akse', der stræber efter at få masseødelæggelsesvåben, dræbe amerikanske statsborgere og true verdensfreden.
Det åbenlyse problem med billedet af denne 'akse' er, at der ikke findes skygge af bevis på, at de nævnte lande har nogen form for alliance med hinanden. Det er mindre en 15 år siden, at Iran og Irak sluttede fred efter den blodigste krig siden Anden Verdenskrig, og ingen af landene synes at stå på specielt god fod med Nordkorea.
Tricket der overvinder dette problem er ordet 'ondskab' sammen med 'akse', der leder tankerne i retning af Aksemagterne under Anden Verdenskrig med nazityskland som det ultimative symbol på ondskab. Der behøver slet ikke at være fælles politiske interesser mellem landene i 'Ondskabens Akse', de er simpelthen forenet af deres had til frihed, demokrati og menneskeheden. Med et retorisk greb lykkes talen at skabe et uhyggeligt effektivt fjendebillede, der stadig er i manges bevidsthed.
Siden er David Frums begreb blevet udvidet af blandt andre USA`s diplomat i FN, John Bolton, til også at omfatte Syrien, Libyen og Cuba. Ved andre lejligheder nævnes andre konstellationer af 'slyngelstater', efter hvad der passer til lejligheden.
Senest er begrebet blevet suppleret af den nu forhenværende udenrigsminister Condoleezza Rice, der i 2005 brugte begrebet 'Tyranniets Udposter' om Hviderusland, Zimbabwe, Myanmar og Cuba. I alle tilfælde er der tale om stater, som ikke har nogen direkte forbindelse, men bliver brugt i propagandakrigen, der skal retfærdiggøre 'Krigen mod Terror'.