18 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HILLERØD - Foredrag om Pakistan

HILLERØD - Foredrag om Pakistan

Torsdag, 05. februar, 2009, 00:00:00

Grundtvigs Højskole indbyder til foredrag og debat med Tallat Rønn Shakoor

Alle er velkomne tirsdag den 10. februar til en foredrags- og debataften med Pakistan-ekspert Tallat Rønn Shakoor på Grundtvigs Højskole. Mødet starter klokken 19.30, og der er en entré på 50 kroner for arrangement, kaffe og kage. Højskolen skriver blandt andet:
Han sætter fokus på Pakistans indre sikkerhedspolitiske forhold og de eksterne relationer til Indien, Afghanistan, USA og EU.
Tallat Shakoor har siden 2000 fulgt den politiske og sikkerhedspolitiske udvikling i Pakistan og har leveret analyser til landsdækkende aviser og til DR2 Udland.
Landet er hærget af interne magtkampe. Attentatet mod præsidentkandidaten Benazir Bhuttos udstillede denne tilspidsede situation.
Den danske ambassade er blevet ramt af et attentat, det store Hotel Marriot blev ramt af et attentat, hvor en ansat fra PET omkom. Indien blev i december ramt af et omfattende attentat, som alt tyder på stammer fra Pakistan. Indien hentyder, at pakistansk militær står bag dette attentat.
En situation, hvor USA under Barak Obama vil rykke ind og gå i krig mod formodede terrorister, er ikke usandsynlig. Barak Obama har under valgkampen sagt, at han ikke ser nogen hindring i at rykke ind i Pakistan for at nedkæmpe al-Qaeda og Taleban.
USA har siden 2001 givet milliarder af dollars til det pakistanske militær, der har været en uundværlig allieret i kampen mod al-Qaeda og Taleban.

Frederiksværksvej 147, Hillerød
tirsdag 10. februar kl. 19.30

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. feb. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder