Sandwich klokken 17 og derefter oplæg om danske overenskomster i en EU-tid
Onsdag den 25. februar er der et fyraftensmøde hos Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund. Mødet er åbent for fagligt aktive og andre interesserede.
Mødet sætter fokus på de danske overenskomster i en EU-tid!
I panelet sidder LO-formand Harald Børsting, som er kendt for sin støtte til dansk medlemskab af EU og forhandlingssekretær i 3F, Klaus Lorenzen, der modsat er kendt for sin EU-modstand.
Invitationen lover, at to konkrete emner kommer i centrum:
1: Overenskomsternes fremtid efter EF-domstolens afgørelser i Laval-, Rüffert- og Luxembourg-sagerne.
2: Udstationeringsdiretivet og regeringens lovforslag efter Laval-dommen.
Mellem 17 og 17.30 serveres der en sandwich, og derefter ruller mødet frem til klokken 20.00.
Spred gerne invitationen til andre tillidsfolk, fagligt aktive og interesserede i almindelighed, lyder det fra arrangørerne i det københavnske tillidsmandsnetværk.
LPSF, Peter Ipsens Allé 27, København NV
onsdag 25. februar kl. 17
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278