På de to dages bombardement er næsten 90 procent af samtlige huse i Dresden blevet ødelagt og 35.000 mennesker er blevet dræbt

Om eftermiddagen den 13. februar 1945 starter hundredvis af tungt lastede flyvemaskiner fra deres baser i England.
Som så mange gange før i de sidste fem år er britiske bombemaskiner på vej til deres natlige bombeangreb på byer i Tyskland. Som regel ligger deres mål i de store industriområder ved storbyerne, men i aften er deres mål et andet: Den gamle middelalderby Dresden, der er hovedstad i Sachsen i det østligste Tyskland.
Her kun 12 uger før nazisterne endelig giver op og bringer en ende på Anden Verdenskrig i Europa, ligger næsten alle tyske byer i ruiner. Dresden, som hverken har vigtige industriområder eller nogen særlig strategisk betydning, er dog hidtil gået fri af bombardementerne, men ikke længere.
I skæret fra lysbomber slipper de 360 Lancaster-bombere deres dødbringende last. Først kommer en række små højeksplosive bomber, der skal blæse tagsten, døre og vinduer væk og bane vejen for et haglvejr af brandbomber, der omgående sætter husene i flammer. Til slut følger fra hvert fly en to tons tung Cookie-bombe, som pulveriserer husene og deres beboere og spreder de brændende rester over et stort område, så branden kan brede sig.
Tre timer efter gentager det hele sig igen, da anden angrebsbølge bliver sat ind, netop som redningsmandskabet på jorden er ved at slukke brandene og redde de overlevende ud af ruinerne.
Næste eftermiddag bliver angrebet fulgt op af amerikanske bombemaskiner, der i dagslys bomber de dele af byen, der hidtil er gået fri. Hele processen gentager sig den følgende nat og dag med et frygteligt resultat:
På de to dages bombardement er næsten 90 procent af samtlige huse i Dresden blevet ødelagt og 35.000 mennesker er blevet dræbt. Byens centrum er næsten forsvundet fuldstændigt på grund af ildstormen, der har nået temperaturer over 1500¡C og vindstyrker dobbelt så stærke som en orkan.
Én af grundene til, at det er gået så galt er, at Dresden har været fuldstændigt uforberedt på angrebet. Den dag i dag står ét spørgsmål stadig tilbage: Hvorfor?
Byen havde ingen betydning for sejren over nazismen, som allerede var i sin dødskamp. Den husede ingen militære anlæg og var stort set ubeskyttet imod luftangreb. Alt dette vidste den britiske og amerikanske overkommando.
Dresden var ikke et led i bekæmpelsen af den tyske hær, det var et eksperiment. Flyvevåbnet havde behov for at kunne måle virkningerne af et altødelæggende angreb, der med ét slag kunne slette en by fra verdenskortet. Og så var det jo meget praktisk at tage en by, der efter krigen ville komme til at ligge i sovjetisk kontrolleret område.