Rødvinsreformen er i hus: Stik imod sine løfter sikrer Dansk Folkeparti en skatteaftale, der fortsat er social skæv

De fattigste kommer fortsat til at betale til de rigeste i den skatteaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik søndag med snæverst muligt flertal.
Et LO-medlem, der årligt tjener 300.000 kroner og har renteudgifter på 30.000 kroner, skal betale 1860 kroner mere i skat om året - for at en direktør med en løn på én million kroner kan få en skattelettelse på 27.128 kroner.
Det viser udregninger, som LO har lavet over de samlede konsekvenser af skatteaftalen.
Kun de bedst lønnede LO-medlemmer kommer til at tjene en lille smule på VKO`s skattereform.
Aftalen nedsætter bundskatten med halvanden procentpoint, mens sænkningen af topskatteprocenten er droppet. Det forsøger Dansk Folkeparti at sælge som en sejr, der gør skatteaftalen mere socialt afbalanceret.
'Dansk Folkeparti har valgt at bundskatten sænkes tre gange mere end i regeringens forslag!Det har vi gjort for netop at sørge for, at folkepensionister, førtidspensionister og andre personer uden for arbejdsmarkedet også får flere penge til forbrug', skriver partiet på sin hjemmeside.
Men det er totalt misforstået, at en sænkelse af bundskatten skaber social retfærdighed, fastslår LO:
- Bare fordi det hedder bundskat, betyder det ikke, at den største gevinst findes i bunden. Tværtimod, siger LO's næstformand Lizette Risgaard, og slår fast at lettelser i bundskatten gavner alle, men de rigeste mest.
Hvis man udelukkende ser på nedsættelsen af bundskatten, sparer en lønmodtager med en indtægt på 300.000 kroner 3856 kroner i skat, mens en direktør med en indtægt på en million kroner sparer 14.356 kroner i skat, oplyser LO.
- Regeringens udspil var pilskævt. Det, der ligger nu, er skævt, konstaterer Lizette Risgaard.
Den lave bundskat er ikke eneste tiltag, der fremover vil øge uligheden: Regeringen og Dansk Folkeparti fjerner nemlig mellemskatten.
- Afskaffelsen af mellemskatten er noget af det mest ulighedsskabende ved reformen. Fra den 1. januar 2009 er grænsen for, hvornår man skal betale mellemskat, og hvornår man skal betale topskat nemlig den samme. Derfor er det danskerne med de højeste indtægter, der får glæde af at mellemskatten afskaffes, siger Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen.
Men i regeringen er der fest:
- Lige siden vi overtog regeringsmagten i 2001 har vi arbejdet for skattelettelser. Det lykkedes at sænke skatten i 2004. Det lykkedes i 2007 og det lykkedes i 2009, erklærer økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen.