Den 13. marts 1979 gennemføres et ublodigt kup i den lille caribiske østat Grenada. Men kampen om Grenada fører til et blodbad, der bliver fordømt over det meste af verden. USA`s præsident Ronald Reagan er ligeglad

Den tidligere britiske koloni har op til 1979 ført en omtumlet tilværelse med skiftende tilknytning til den gamle kolonimagt. I 1967 bliver Gairy imidlertid valgt til premierminister på løfte om total løsrivelse fra Storbritannien.
Men det er også Gairys ambition at blive enehersker over Grenada og score den størst mulige profit på den indbringende turisme. Imens lever størstedelen af befolkningen i fattigdom, og utilfredsheden vokser, især i arbejderklassen.
I 1974 afholder venstrefløjen en storstrejke od indskrænkningerne i demokratiet. Gairys paramilitære styrker slår dog strejken ned med hård hånd. I 1976 vinder socialistpartiet NJM og dets leder Maurice Bishop parlamentsvalget, men med omfattende valgsvindel skaber Gairy så meget forvirring om resultatet, at han kan blive siddende som premierminister.
I starten af 1979 forlyder det, at Gairy har indgået en aftale med Chiles diktator Augusto Pinochet om, at chilensk politi skal uddanne Grenadas politi i at håndhæve Gairys vordende diktatur. Det er for meget for den almindelige befolkning, utilfredsheden er nu så stor, at NJM kan overtage magten uden problemer den 13. marts. Gairy er på dette tidspunkt i New York for at tale i FN`s generalforsamling om sit yndlingsemne: Ufo`er.
NJMs sejr bliver hilst velkommen af størstedelen af befolkningen. Den nye regering starter et storstilet arbejde for at forbedre den fattige befolknings vilkår. USA er derimod utilfreds med udviklingen. Særligt er det en torn i øjet på, at Grenada åbenlyst omgår USA`s blokade imod Cuba gennem et økonomisk og politisk samarbejde.
Glæden bliver da også kort i Grenada. I oktober 1983 bliver Maurice Bishop styrtet af et kup, startet blandt hans partifæller. Kuppet bliver mødt af et folkeligt oprør, der dog ikke hindrer kupmagerne i at henrette Bishop, hans kone og 13 demonstranter få dage senere.
De voldsomme begivenheder giver USA det påskud, det har håbet på. Den 25. oktober 1983 angriber 5000 marinesoldater Grenada i en operation, som USA`s militær har trænet til siden 1979. De amerikanske generaler har dog ikke regnet med befolkningens store opbakning til den socialistiske regering, befolkningen gør voldsom modstand.
Erobringen af Grenada ender i et blodbad, der bliver fordømt over det meste af verden. USA`s præsident Ronald Reagan er ligeglad: Han har endeligt formået at styrke den amerikanske selvtillid ovenpå nederlaget i Vietnam.
USA indsætter den konservative Herbert Blaize som ny premierminister. Sammen med Verdensbanken og IMF sætter USA Grenadas økonomi på en nyliberal hestekur, som befolkningen stadig lider under eftervirkningerne af.