26 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Nabocafé på Blågårds Plads

KØBENHAVN - Nabocafé på Blågårds Plads

Torsdag, 26. marts, 2009, 00:00:00

Nabocafeen i Støberiet har siden åbningen været særdeles velbesøgt

Kulturhuset Støberiet har nu i over to uger atter haft aftenåbent - dog på en anden måde end tidligere.
- Vi skal jo videre på Indre Nørrebro, siger Bent Erik Krøyer, leder af Støberiet.
- Konflikten med skyderierne er en ting, men der ligger en række andre konflikter og modsætninger forbundet med situationen i kvarteret omkring Blågårds Plads. Primært handler det om manglende tillid, og den udspringer sig igen i manglende kendskab til hinanden. Det ønsker vi nu med vores Nabocafé at råde bod på.
Nabocafeen holder åbent mandag til torsdag fra klokken 17.30 til 22.30, og siden åbningen har den været særdeles velbesøgt. Beboerne i området har fået set hinanden i øjnene, snakket sammen og hygget sig med gratis kaffe, brætspil og folkekøkken.
Cafeens mottoer er: Duk dig ikke - duk op! Duk op i Nabocafeen og mød nye venner. Alle med gode intentioner er velkomne.
I aften er der fra klokken 19 'Poetry Preview'. Claus Høxbroe har samlet en flok af Københavns nyere digtere og leder publikum ordrigt gennem aftenen som vært. Oplev blandt andre: Ayan Mouhoumed, April Lauring, Thurston Magnus og Kajsa Paludan. Til dette arrangement er der en entré på 20 kroner.

Blågårds Plads 3, København
man.-tors. kl. 17.30-22.30

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. mar. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder