Kommunens vigtigste politiske mærkesager er sociale. Der bliver indført stemmeret for kvinder, folkepension, et udstrakt nærdemokrati

Den 28. marts 1871 proklameres oprettelsen af en ny styreform i Paris, der gå r over i historien som Pariserkommunen. Kommunens levetid bliver kort, men den får vidtrækkende betydning som inspiration og erfaringsgrundlag for senere revolutioner og revolutionære bevægelser.
Det starter året før, da Frankrigs kejser Napoleon III starter en krig imod det tyske forbund. Det tyske forbund er ved at samle sig til et stort kejserrige, og militært er det Frankrig langt overlegen. Det bliver en katastrofe, og på kort tid, har tyskerne knust den franske hær, afsat Napoleon III og belejret Paris.
I januar 1871 indgår den midlertidige franske regering under Adolphe Theirs en fredsaftale med tyskerne. Som en del af aftalen holder tyskerne et indtog i Paris, hvor de proklamerer oprettelsen af deres nye kejserrige.
Paris` befolkningen er i oprør. De føler sig svigtet af den midlertidige regering, og de mener ikke, at samfundsændringerne efter Napoleon III`s fald er vidtgående nok. Under belejringen har man i Paris oprettet en civil forsvarsstyrke med navnet Nationalgarden. I spidsen for garden står Centralkomiteen, hvis flertal har mere revolutionære ideer for samfundet.
I marts 1871 begynder Nationalgarden at bevæbne sig, blandt andet med kanoner, der bliver opstillet på bjerget Montmartre. Lederen af den midlertidige regering anser Nationalgarden for oprørere, og om morgenen den 18. marts sender han hæren ind i Paris for at konfiskere alle tunge våben.
Hæren bliver mødt af Nationalgarden og protesterende borgere, der stiller sig i vejen. I stedet for at følge generalernes ordrer om at skyde ind i mængden overgiver soldaterne sig og samarbejder med Nationalgarden. Oprøret spreder sig og Thiers flygter til Versailles. De såkaldte 'Kommunarder' er nu herrer over Paris, og forandringerne sker hurtigt.
Den 26. marts holdes der frie valg til kommunens råd, og den 28. marts kan kommunen udråbes officielt. Den valgte ledelse er består af alt fra moderate republikanere til socialister og jakobinere, der drømmer sig tilbage til revolutionen i 1789. Kommunens vigtigste politiske mærkesager er sociale.
Der bliver indført stemmeret for kvinder, folkepension, et udstrakt nærdemokrati og adskillelse af kirke og stat. Socialisterne får også gennemført en lov, der tillader arbejdere at overtage ejerskabet over de virksomheder, de arbejder i. Kommunen lever dog på lånt tid.
Thiers-regeringen er gået i samarbejde med de gamle tyske fjender om at udrydde Kommunen. Stormen på Paris begynder 21. maj. Den næste uge danner Paris rammen om et blodbad, da den franske hær indfanger og henretter mistænkte kommunarder. Op til 50.000 mennesker bliver slået ihjel. Pariserkommunen er definitivt historie den 28. maj, men ikke ideerne bag den.