Den 3. april 1934 ruller det første S-tog ud fra Frederiksberg Station på vej mod Klampenborg.
Det nye brune elektriske tog kører via Vanløse, Nørrebo, Hellerup til endestationen i Klampenborg. Men i første omgang standser toget kun i Vanløse og Hellerup.
Det første S-tog bliver fjeret på det nu hedengangne Bellevue Strandhotel med nationalsang, vin og kransekager for byens spidser.
Den 25. maj samme år indfører DSB 20 minutters drift på strækningen. Det sker samtidig med, at der bliver åbnet en ny strækning, fra Københavns Hovedbanegård til Hellerup. Knap seks måneder senere åbner DSB strækningen mellem Hovedbanegården og Valby.
Der skal gå to år mere før DSB igen udvider S-banen. Det sker den 15. maj 1936, hvor strækningen mellem Hellerup og Holte bliver åbnet. Der kommer til at gå fem år før næste strækning mellem Valby og Vanløse åbnes den 23. september 1941.
Derefter skal der gå ni år før DSB udvider S-banen fra Vanløse til Ballerup den 16. maj 1949, og først den 17. juni i 1953 åbner DSB linjen mellem Valby og Glostrup. Ti år senere forlænges linjen videre ud til Tåstrup i takt med udbygningen af omegnskommunerne. I oktober 1972 åbner DSB den sidste gren ud af byen mod syd med strækningen mellem Hovedbanegården og Vallensbæk.
Første generation af S-togene er brune. De første togvogne bliver leveret i 1934, og de sidste af denne type får DSB i 1962. De brune S-toge kører for sidste gang i 1976 på samme linje, som de er startet på i 1934, mellem Hellerup - Nørrebro - Vanløse - Frederiksberg.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278