Jimmy Carter bøjer sig for folkeligt pres. 7. april 1978, midt under den Kolde Krig, stopper USA produktion og udvikling af neutronbomber

Ved sin tale i Prag i weekenden har USA's præsident Barack Obama erklæret det som sit mål at rense hele verden for atomvåben, også USA`s egne.
Som en inspiration til Obamas såkaldte løfte om at ville fjerne menneskehedens mest effektive middel til at udslette sig selv, handler Dagens Historie om en præsident i USA faktisk gør en direkte indsats for at begrænse udviklingen af det ultimative rædselsvåben: Neutronbomben.
Konceptet bag neutronbomben er uhyre simpelt og går tilbage til slutningen af 1950`erne. På dette tidspunkt har USA udviklet brintbomben, der udsender relativt lidt radioaktiv stråling, som til gengæld kan anrette ødelæggelser af et ufatteligt omfang.
I USA`s overkommando er der bekymringer for, at de enorme ødelæggelser vil gøre våbnet uanvendeligt i krig, fordi al infrastruktur vil blive udslettet og efterlade et ørkenlandskab uden værdi ved erobring.
Neutronbomben derimod anretter kun meget få ødelæggelser og har næsten ingen sprængkraft, men er til gengæld designet til at udsende al sin energi som skadelig radioaktiv stråling. Strålingen vil i løbet af kort tid dræbe eller invalidere alt levende indenfor bombens rækkevidde. De få overlevende vil efterfølgende få voldsom strålesyge.
Da næsten al den radioaktive energi bliver udløst på én gang, vil der kun være relativt lidt radioaktiv forurening, når USA`s tropper efterfølgende erobrer det ramte område. Målet med neutronbomben er at dræbe eller invalidere flest mulige mennesker med så lille tab af infrastruktur som muligt.
Præsident John F. Kennedy tillader trods indledende modstand at udvikle våbnet i 1963. I starten af 1970`erne er våbnet klar til masseproduktion som kortrækkende taktiske missiler, der skal dræbe fjendens soldater, og langtrækkende raketter, der skal udrydde befolkningen i hele storbyer på én gang.
Neutronbomben bliver mødt af voldsomme protester fra fredsbevægelsen, der ser den som et endnu mere grusomt og menneskefjendsk våben end brintbomben. Da Jimmy Carter i 1976 overtager præsidentposten i USA, bliver han straks mødt med krav om at stoppe produktionen af neutronbomber.
Som noget ret enestående i amerikansk politik bøjer Carter sig for presset, og 7. april 1978, midt under den Kolde Krig, stopper USA produktion og udvikling af neutronbomber, og afmonterer alle aktive sprænghoveder. Jimmy Carter taber præsidentvalget i 1980 til Ronald Reagan, der hurtigt genstarter produktionen. I 1990`erne står det klart, at massemord med atomvåben ikke længere står højt på politikernes ønskeliste. De fleste neutronvåben bliver udfaset, og ingen lande menes i dag at besidde disse våben.