I 1947 gøres endnu et forsøg på at sprænge hele Helgoland i luften, da briterne detonerer 6800 tons sprængstof

Ude midt i Tyske Bugt, omtrent 44 kilometer fra land ligger en lille klippeknold ved navn Helgoland. Den lille ø er særdeles naturskøn og en geologisk mærkværdighed.
Helgoland består af en særlig hård rød bjergart, der står godt imod Nordsøens bølger. Den én kvadratkilometer store knold er i dag beboet af omkring 1600 mennesker, der hovedsageligt lever af øens turisme. Øens beboere er mest frisere, og en tredjedel af befolkningen taler en hel unik dialekt, der kun findes her. At Helgoland eksisterer i dag er lidt af et mirakel.
Fra gammel tid er Helgoland, 'Helligt Land' blevet anset for at være et helligt sted og hjem for guden Forsete. Men i løbet af middelalderen bebygges øen og bliver efterhånden en vigtig flådebase. I flere hundrede år skifter ejerskabet over øen frem og tilbage mellem en forskellige lande, deriblandt Danmark.
Under både Første- og Anden Verdenskrig er Helgoland flådebase for den tyske marine. Især under Anden Verdenskrig går det hårdt ud over øen. Datoen 18. april vækker ubehagelige minder hos den ældre del af befolkningen. Ved to forskellige lejligheder, har man på denne dato forsøgt at få klippeknolden til at synke i havet.
Den 3. december 1939 bliver Helgoland ramt af de første bomber, der falder på tysk jord i Anden Verdenskrig, og i oktober 1944 bliver øens havneanlæg næsten udslettet ved et angreb. Det får dog ikke øens beboere til at flytte ind til fastlandet. I sin isolerede position med gode beskyttelsesrum yder Helgoland relativt god beskyttelse mod krigens rædsler og er samtidig på behagelig afstand af det meste af Nazi-regimets terror-apparat.
Da krigen lakker mod enden, bliver Helgoland et knap så rart sted at være. 15. april 1945 bomber over 1000 allierede flyvemaskiner i et angreb, der for altid ændrer øens landskab. Ikke et eneste hus eller plante overlever. På rund af beskyttelsesrummene bliver kun 128 mennesker dræbt. Dagen efter bliver hele befolkningen evakueret. Her godt to uger før Nazi-Tysklands endelige sammenbrud har angrebet ingen strategisk betydning. Flyvevåbnets generaler vil bare afprøve, om man kan få en hel ø til at forsvinde ved ét angreb.
Efter krigen tager briterne kontrol med Helgoland, som de bruger som bombemål for militærøvelser. 15. april 1947 gøres endnu et forsøg på at sprænge hele Helgoland i luften, da briterne detonerer 6800 tons sprængstof og skaber den største ikke-atom eksplosion i verdenshistorien. Helgoland ligger der stadig, da røgen har lagt sig.
I 1952 indlemmes Helgoland i Vesttyskland. Efter at have ryddet øen for gamle bomber, kan øens oprindelige befolkning flytte tilbage og genopbygge deres hjem.