Den 24. april 1915 sættes en veludtænkt plan i værk for verdens første rigtige folkemord, det Osmanniske Imperiums masseudryddelse af det armenske mindretal

I århundreder har osmannerne hersket over størstedelen af Mellemøsten, men i disse år er imperiet på vej mod sin undergang. Det Osmanniske Imperium har altid diskrimineret ikke-tyrkiske befolkningsgrupper groft. Det er især gået ud over armenierne, der både tilhører en anden etnisk gruppe og er kristne. Selv efter de såkaldte Unge
I 1914 går det Osmanniske Imperium ind i Første Verdenskrig på Tysklands og Østrig-Ungarns side og indleder et felttog imod Rusland for at erobre de rige oliefelter ved Baku. Men ved det første store slag i december samme år ender felttoget med nederlag. Derefter er hæren fanget i en krig, den ikke kan vinde. Armenierne i det krigshærgede område kommer til at betale for de osmanniske magthaveres desperation.
Efter indledende lokale overgreb bliver en nøje tilrettelagt plan sat i værk. Den 24. april 1915, bliver omkring 250 armeniere fra den intellektuelle overklasse anholdt. Det skal kvæle alle kritiske røster.
I løbet af den næste måned gennemføres en udrensning i hæren, hvor alle armeniere bliver henrettet eller overført til tvangsarbejde. Samtidig vedtages flere love, der fratager armenierne ret til deres jord og ejendele og retten til livet. En virkningsfuld propaganda bliver også sat i værk. Den stempler armeniere som russer-venlige forrædere. Der høres kun meget få protester, mens folkemordet står på.
Det næste skridt i udryddelsesprogrammet er at tvangsforflytte så godt som hele den armenske befolkning til 25 koncentrationslejre i den østlige del af det, der i dag er Tyrkiet. På disse dødsmarcher får de deporterede hverken vådt eller tørt. De bliver udsat for alle tænkelige overgreb fra deres vogtere og fra lokalbefolkningen i de områder, de passerer igennem.
Mange overgreb bliver begået af et andet undertrykt folk, kurderne, der er blevet lokket og presset af den tyrkiske overmagt til at fungere som armeniernes bødler.
Efter Første Verdenskrig og det Osmanniske Imperiums sammenbrud i 1918 bliver der gennemført flere krigsretssager mod nogle af de ansvarlige for folkemordet. Kun få bliver dømt. Folkemordet bliver først og fremmest tiet ihjel. Selv i dag er det i Tyrkiet forbudt at tale om uhyrlighederne. Den officielle tyrkiske politik er, at det aldrig fandt sted.
I nyere tid har der været diskussioner om folkemordet på armenierne er det første af sin art. Man kunne hævde, at det var folkemord, da europæiske lande udryddede indfødte folkeslag i kolonierne. Men begivenhederne fra 1915 - 17 er det første eksempel på, at udryddelsen er foregået efter én samlet plan, der kun har til hensigt at fjerne udrydde folkeslag.