23 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

28. april 1987 - Drabet på Ben Linder

28. april 1987 - Drabet på Ben Linder

Tirsdag, 28. april, 2009, 00:00:00

Ingeniøren Ben Linder er som mange blevet inspireret af revolutionen i Nicaragua. Efter eksamen flytter han til landet for at arbejde for den fattige befolkning

Den 28. april 1987 arbejder den 27-årige amerikanske ingeniør Benjamin Ernest Linder på opførelsen af et vandkraftværk tæt ved landsbyen El Cuá i Nicaragua.
Pludseligt og uden varsel bliver Linder og hans kollegaer angrebet med håndgranater. Den amerikanske ingeniør og to lokale arbejdere bliver såret, og da de ligger hjælpeløse bliver de koldblodigt henrettet med skud gennem hovedet.
Angriberne kommer fra den højreorienterede paramilitære bevægelse kendt som 'Contra`erne'. Den paramilitære milits har i årevis ført krig imod Nicaraguas sandinistiske regering og dens støtter blandt den fattige befolkning.
Ben Linder er ligesom mange andre på det amerikanske kontinent blevet inspireret af den nicaraguanske revolution i 1979. Efter at have fået sit diplom i 1983 flytter han til Nicaragua for at bruge sine evner som ingeniør til gavn for den fattige befolkning.
I 1986 rejser han med sit sjak til El Cuá for at begynde arbejdet på vandkraftværket. Her fra skriver han blandt andet hjem til sine forældre: 'Det er en vidunderlig følelse at arbejde i et land, hvor regeringens først og fremmest bekymrer sig om folket, om hele folket.'
Det er under udførelsen af dette arbejde, at han den 28. april 1987 bliver dræbt af Contra`erne. I USA vækker drabet på Benjamin Linder voldsom opmærksomhed, i en grad som de titusindvis af nicaraguanske ofre for Contra`erne ikke har kunnet gøre.
På dette tidspunkt har der rejst sig en voldsom kritik af USA`s præsident Ronald Reagan og hans regerings ulovlige militære støtte til Contra`erne, og mordet på Linder er benzin på bålet.
Linders forældre går aktivt ind i kampen for at stoppe USA`s forsøg på forværre borgerkrigen i Nicaragua. Skandalen bliver en stor belastning for Reagan, der bliver tvunget til at trække støtten til Contra`erne tilbage.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. apr. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder