Den 14. maj 1931 samles tusindvis af repræsentanter for fagforbundene i Ådalen i Kramfors Kommune i Nordsverige. På stormødet beslutter de at erklære generalstrejke med øjeblikkelig virkning, en beslutning der kort tid efter kommer til at koste fem mennesker livet

Ådalen er et af de største centre for træindustrien i Sverige, især leverer området en stor del af råmaterialet til papirindustrien. I 1931 begynder Ådalen, ligesom resten af Europa, for alvor at mærke virkningerne af den økonomiske depression, og fabriksejerne sætter hårdt ind for at presse arbejdernes lønninger i bund.
I foråret 1931 bryder lønkonflikten ud på papirmasse-fabrikken i Långör. Efter kort tid går de fleste arbejderne i træindustrien i sympatistrejke. Som modsvar hyrer fabrikkens ejere 60 skruebrækkere, der bliver sat i arbejde på fabrikken den 12. maj.
Samtidig får ejerne sendt soldater fra Sollefteå til Ådalen for at 'beskytte' strejkebryderne. Den 14. maj lukker generalstrejken samtlige virksomheder, men da de flere tusinde strejkende arbejdere er på vej mod Långör for at smide skruebrækkerne ud, bliver de mødt af soldater fra den svenske hær.
Først forsøger soldater til hest at tvinge de strejkende på tilbagetog. Da det ikke lykkes, giver kaptajn Nils Mesterton ordre til at skyde ind i mængden. I løbet af få minutter bliver fem mennesker dræbt, deriblandt en udenforstående kvindelig tilskuer, og fem andre bliver såret.
Tragedien sker flere timer efter, at amtsrådet har kendt fabrikkens brug af skruebrækkere ulovlig og har givet myndighederne besked på at respektere strejken, den nyhed er bare ikke nået frem til Ådalen endnu. Nedskydningen af de strejkende vækker ramaskrig i den svenske offentlighed, den venstreorienterede presse raser mod brugen af militærmagt imod en strejke. De borgerlige aviser forsøger derimod at undskylde massakren med historier om, at de strejkende skulle have været bevæbnede.
For militæret er det en pinlig sag, og kaptajn Mesterton bliver dømt til otte dages 'ubevogtet fængsel', det vil sige stuearrest. Samtidig bliver flere strejkende idømt lange fængselsstraffe for 'forstyrrelse af den offentlige orden'. Der bliver aldrig udbetalt erstatninger til hverken de sårede eller de dødes familier.
I sidste ende fører skandalen dog til, at Landstinget vedtager en lov, der forbyder nogensinde at sætte militæret ind imod civile. Den lovgivning holder i over 70 år, indtil den i 2006 bliver ophævet som en del af den nye terrorlovgivning.