Solomon Bandaranaike får magten i Ceylon på et nationalistisk valgprogram, der fremhæver det etniske flertal, Sinhala, på bekostning af tamilerne

Natten til den 22. maj 1958 begynder en serie af voldelige overfald på etniske tamiler flere steder i ø-staten Ceylon, i dag kendt som Sri Lanka.
Volden fortsætter i en uge og lægger grunden for den konflikt, der 25 år senere ender i en blodig borgerkrig, der stadig foregår i dag.
I 1956 er Solomon Bandaranaike kommet til magten i Ceylon på et stærkt nationalistisk valgprogram, der fremhæver det etniske flertal, Sinhala, på bekostning af tamilerne, der især bor i den nordøstlige del af øen.
Kort efter sin indsættelse som premierminister får Bandaranaike vedtaget en lov, der gør Sinhala til det eneste officielle sprog. Tamilerne protesterer omgående. Gennem ikkevoldelige protester, inspireret af Gandhis frihedskamp i Indien, tvinger det tamilske Føderale Parti Bandaranaike-regeringen til at modificere loven, så tamilerne kan beholde deres eget sprog i de nordlige regioner af Ceylon.
Ekstremisterne blandt Sinhala-flertallet, hvoraf mange er buddhistiske munke, er imidlertid alt andet end tilfredse med Bandaranaikes eftergivenhed. I de følgende år stiger spændingerne voldsomt, og talrige voldelige episoder, der som regel går ud over tamiler, underminerer de to etniske gruppers tillid til hinanden.
Da det Føderale Parti i slutningen af maj 1958 skal samles til kongres i byen Vavuniya, slår de nationalistiske bevægelser til. Det begynder med flere angreb, det alvorligste går ud over jernbanestationen i Polonnaruwa, hvor man venter, at mange tamiler vil være samlet på vej til kongressen.
Ironisk nok rammer de første angreb først og fremmest sinhalaer, men i de følgende dage spreder volden sig som en flodbølge gennem Ceylon. Overalt ses bevæbnede militsgrupper på jagt efter tamiler. Deres yndlings-taktik er, at jage tamilske familier ud på deres egne marker, som derefter bliver omringet og stukket i brand.
Enkelte gange går tamilerne sammen i grupper for at lave hævnaktioner, men langt det meste af volden udføres af sinhalaer imod tamiler eller folk, der beskytter tamilerne. Først den 1. juni griber regeringen ind og erklærer undtagelsestilstand. Det går dog næsten en uge, før der er roligt i hele landet. Bølgen af vold bliver indledningen til en lang periode med stigende konflikter, adskillelse mellem de etniske grupper og radikalisering på begge sider.
I 1983 bryder borgerkrigen ud, og hele verden får øjnene op for katastrofen, da titusindvis af tamilske flygtninge strømmer ud af Sri Lanka på flugt fra myrderierne.