Den totale solformørkelse bliver taget som et tegn på, at guderne er imod krigen,og de to konger Cyaxares og Alyattes sætter sig ved forhandlingsbordet

Den 28. maj år 585 før vor tidsregning mødes to hære til slag ved floden Halys - i dag Kizilirmak i Tyrkiet.
Slagets usædvanlige udfald har givet det en helt særlig plads hos moderne historikere, når de skal beregne nøjagtige datoer for oldtidens begivenheder.
Slaget ved Halys er en del af en krig mellem de to folkeslag medererne og lydierne. Deres konger Cyaxares og Alyattes II har gennem længere tid ligget i strid om grænsen mellem deres riger. Især lydierne er under pres fra skytiske stammer østfra og har stort behov for at sikre sig mere land.
Da de to hære mødes den 28. maj, forløber slaget fra starten som de fleste andre slag i oldtiden:
Blodige nærkampe med voldsomme tab på begge sider. Pludselig falder der imidlertid et mystisk mørke over slagmarken. Soldaterne på begge sider trækker sig tilbage i rædsel, da solen pludseligt ser ud til at forsvinde fra himlen.
Det fantastiske himmelfænomen er blevet forudset af én af de tidligste græske videnskabsmænd og filosoffer, Thales fra Milet, nogle år forinden.
Den totale solformørkelse bliver taget som et tegn på, at guderne er imod krigen, og de to konger Cyaxares og Alyattes sætter sig ved forhandlingsbordet og bliver enige om at fastlægge folden Halys som grænse mellem deres riger.
Det usædvanlige slag går over i historien hos mange af oldtidens store historikere, og det er det, der gør det så betydningsfuldt for vore dages historikere. I lighed med Thales kan vi nemlig beregne solformørkelser med meget stor nøjagtighed, både frem og tilbage i tiden.
Det betyder, at vi i dag kan beregne nøjagtige datoer for oldtidens begivenheder ud fra datoen for slaget ved Halys, som er den tidligste begivenhed i verdenshistorien, som vi kan sætte en præcis dato på.