15 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

12. juni 1776 - Virginia-erklæringen

12. juni 1776 - Virginia-erklæringen

Fredag, 12. juni, 2009, 00:00:00

Virginia-erklæringen fastslår alle mænds(!) ret til frihed, ligeberettigelse og beskyttelse imod diskrimination

Den 12. juni 1776 vedtager staten Virginias revolutionære lovgivende forsamling den såkaldte Virginia-erklæring om Rettigheder. Det er det første juridiske dokument i moderne tid, der stiller alle borgere lige for loven og giver alle en række basale frihedsrettigheder.
I sommeren 1776 er den blodige amerikanske frihedskrig i fuld gang, og de 13 britiske kolonier på den nordamerikanske østkyst er ved at samle sig under den føderale regering, der senere bliver til USA.
Frihedskampen er inspireret af oplysningstidens idealer om universelle menneskerettigheder og en statsorden baseret på rationelle principper og lighed for loven. Adskillige af revolutionens politiske ledere arbejder sammen om at udvikle principper, der skal beskytte borgerne imod overgreb fra staten, noget som man kun kender alt for godt fra det britiske kolonistyre.
Det første forsøg på at samle disse principper i en én erklæring bliver udarbejdet af George Mason i maj 1776 og forelagt Virginias revolutionære parlament til vedtagelse den 12. juni. Virginia-erklæringen fastslår alle mænds(!) ret til frihed, ligeberettigelse og beskyttelse imod diskrimination.
Den garanterer ytrings- og pressefrihed samt retten til frit at kunne organisere sig. Den sætter strenge begrænsninger for statens magt over den enkelte borger, forbyder tortur og gør den private ejendomsret ukrænkelig. Vigtigst af alt slår den fast, at det til enhver tid er borgernes ret at vælte en 'undertrykkende eller uduelig regering' ved revolution.
Erklæringen inspirerer flere senere dokumenter. I første omgang USA`s uafhængighedserklæring, der går i trykken én måned senere, USA`s forfatning, den franske revolutions rettighedserklæringer og mange andre erklæringer og love om menneske- og borgerrettigheder.
Selv om erklæringen er revolutionerende for sin tid, kniber det mere med udførelsen i praksis. I USA går der 150 år før rettighederne gælder kvinder, og endnu 40 år før den gælder folk af mørkere hudfarve.
Artiklen om retten til at styrte et undertrykkende styre gennem revolution, har USA selv været blandt de flittigste til at bryde. Der er næppe tal på, hvor mange gange USA`s regering har nægtet andre folkeslag friheden ved at knuse revolutionære bevægelser.
Det glemmes tit, at den amerikanske revolution blev ledt af hvide mænd fra det øverste borgerskab, hvis rigdom mest stammer fra slavearbejde.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. jun. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder