20 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

18. juni 1979 - Rusland og USA underskriver Salt II

18. juni 1979 - Rusland og USA underskriver Salt II

Torsdag, 18. juni, 2009, 00:00:00

Salt ll er den første traktat for nedrustning mellem verdens to supermagter. Rusland og USA forpligter sig til hver at skære deres missilramper ned til 2400

På et stort palads i den østrigske hovedstad Wien mødes Sovjetunionens leder Leonid Bresjnev med sin modpart USA`s præsident Jimmy Carter den 18. juni for 30 år siden.
De to ledere skal underskrive Salt II - aftalen den første traktat om nedrustning mellem de to supermagter. Forud er gået tre dage med forhandlinger mellem de to lande.
Salt II - Strategic Arms Limitation Treaty forpligter USA og Sovjetunionen til hver især at nedbringe deres misil-affyringsramper til 2400. Det drejer sig først og fremmest om missilramper til affyring af atomvåben, som begge supermagter har udviklet siden Anden Verdenskrig. USA har frem til 1976 udviklet mere end 70 forskellige typer atomvåben. Sovjetunionen menes at have lidt færre.
Som Salt II indikerer, eksisterer der allerede en Salt I-aftale. Den er indgået syv tidligere i 1972 mellem USA`s daværende præsident Richard Nixon og Leonid Bresjnev. Denne traktat handler mest om at fastfryse det daværende våbenarsenal frem for at nedruste. Salt I fastfryser udstationeringen af de landbaserede interkontinentale ballistiske missiler og forbyder opbygningen af enhver form for missiler på ubåde.
Salt II er imidlertid først juridisk bindende, når begge supermagters parlamenter har ratificeret traktaten. Og det sker ikke uden sværdslag. Da USA`s senat skal godkende traktaten er Jimmy Carter blevet betænkelig. I hvert fald beder han den 3. januar 1980 senatet om udsætte behandlingen af traktaten.
Det sker med henvisning til, at Sovjetunionen denne dag er gået ind i Afghanistan på opfordring af den afghanske præsident. Traktaten bliver slet ikke ratificeret, mens Carter er præsident. Han udsteder dog en erklæring, hvori han lover at overholde intentionerne i Salt II-traktaten, hvis Sovjetunionen vel at mærke gør det samme.
I maj 1982 kommer Carters efterfølger, Ronald Reagan med et tilsvarende løfte om traktaten, der altså fortsat ikke er ratificeret.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. jun. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder