En hjælpende hånd til palæstinenserne til en flygtningelejr i det sydlige Libanon i deres kamp for retfærdighed
Mellem 19. august og 3. september kan man komme med på en solidaritetsbrigade til en palæstinensisk flygtningelejr i det sydlige Libanon.
Det er ikke 'velgørenhed', men en hjælpende hånd til palæstinenserne til lejren i 'deres kamp for retfærdighed', som det formuleres i invitationen fra den italiensk-europæiske organisation Sumud, der står bag initiativet.
Deltagerne skal besøge, bo i og arbejde i Ein el-Hilweh flygtningelejren, der betegnes som en ghetto med næsten 100.000 palæstinensere, der lever under meget dårlige forhold.
Sumud arbejder sammen med en ungdomsorganisation i lejren, og projektet handler om at genopbygge et hus, så det kan blive centrum for aktiviteter til støtte for unge palæstinensere, som risikerer at droppe ud af skolerne.
Det med at unge palæstinensere ikke gør deres uddannelse færdig betegnes som et stort og voksende problem.
Konkret handler det om at genopbygge et hus, som tidligere var kontor for Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP). Det blev delvist ødelagt under Israels krig mod Libanon i 2006, og PFLP er flyttet til andre lokaler om man så må sige.
Deltagerne i brigaden bliver indkvarteret hos familier i flygtningelejren. Det giver en enestående mulighed for at opleve hverdagen, kulturen og vilkårene for mennesker i lejren.
Man skal betale sine egne rejseudgifter og betale for leveomkostninger - mellem 1500 og 2000 kroner, idet de fattige palæstinensiske familier ikke har råd til at have en europæer på kost i tre uger.
Byggeprojektet har et budget på 25.000 euro, svarende til cirka 190.000 kroner.
Der er iværksat en indsamling på sumuds hjemmeside, hvor der også er nærmere oplysninger om sommerens solidaritetsbrigade og om tilmelding. (www.sumud.org).
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278