14 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Indianernes kamp for Amazonas

KØBENHAVN - Indianernes kamp for Amazonas

Torsdag, 25. juni, 2009, 00:00:00

Kom til fredagscafé på Internationalt Forum i morgen klokken 17-19 og hør om indianernes kamp i Peru for retten til Amazonas

Den 5. juni blokerede indianere fra Amazonas hovedvejen til provinsbyen Bagua i det nordlige Peru. Indianerne havde på det tidspunkt demonstreret fredeligt i mere end 56 dage mod den såkaldte Lov om Junglen (Ley de la Selva), der giver regeringen mulighed for at sælge indianernes jord til private selskaber.
I over 30 år har nordamerikanske og argentinske olieselskaber udvundet olie i Amazonas uden at rense jorden efter sig. Området er i dag så forurenet, at der nogle steder er tale om døde søer og vandløb.
Achuar-indianerne der bor i området er tvunget til at leve af det forurenede vand og er nu begyndt at dø af følgesygdomme forårsaget af forgiftning fra tungmetaller og kemikalier.
Journalist Isabel Sande Frandsen har været i området og dokumenteret det. Hun vil vise sin dokumentarfilm 'Una muerte en Sion' (2003), der viser omfanget af forureningen og snakker med Achuar-indianerne om, hvordan de oplever olieselskabernes tilstedeværelse. Filmen er på spansk med engelske undertekster.
Efter filmen vil Isabel Sande Frandsen uddybe filmen med fokus på olieselskabernes ansvar for forureningen, baggrunden for Loven om Junglen, indianernes oprør og den aktuelle situation, og perspektiver for indianernes kamp for deres rettigheder.
Fredagscaféen foregår på Internationalt Forum, Griffenfeldsgade 41, København N, fredag den 26. juni klokken 17-19.
Der vil være kaffe, the og snacks, og mulighed for at købe øl og sodavand.

Fredag den 26. juni kl. 17-19 hos International Forum, Griffenfeldsgade 41, København N

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. jun. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder