Om eftermiddagen den 2. juli gør 49 slaver oprør på den spanske skonnert Amistad, efter af det er lykkedes én af dem, der er uddannet smed, at gøre sig fri af lænkerne

Den 2. juli 1839 sejler den spanske skonnert Amistad langs Cubas kyst. Skibet har en masse varer og 49 afrikanske slaver, der er blevet betroet til skibets ejere af den spanske guvernør i Havanna.
Rejsen går dog ikke som planlagt. Om eftermiddagen gør slaverne oprør, efter af det er lykkedes én af dem, der er uddannet smed, at gøre sig fri af lænkerne. I den efterfølgende kamp bliver kaptajn Ramn Ferrer, en sømand og to slaver dræbt, før de nu tidligere slave-ejere opgiver kampen. Bagefter skåner slaverne deres tidligere herrer og lader dem gå frit omkring.
Under ledelse af Sengbe Pieh kræver slaverne at blive sejlet til deres hjemland, det der i dag er Sierra Leone, men navigatøren forråder dem og sender dem direkte imod USA.
Den 26. august bliver Amistad opbragt ud for staten New York af krigsskibet USS Washington under kommando af Thomas R. Gedney. Da skibet er taget i internationalt farvand, har Gedney ret til findeløn på en tredjedel af skibets og lastens værdi. Gedney fører skibet til Connecticut, hvor slaveri er lovligt. Skibets 'last' af slaver vil derfor gøre findelønnen næsten dobbelt så stor.
De oprørske slaver skaber dog problemer, da de kommer i land. Sengbe Pieh har god forstand på international lov og gør opmærksom på en traktat mellem Storbritannien og Spanien, der forbyder handel med slaver på tværs af Atlanten. Da slaverne er købt i Afrika, er de en ulovlig 'vare', der ikke kan anses for slaver og skal gives fri.
Det hele ender i en kaotisk retssag, der strækker over flere år og ender i højesteret. Sagsøgerne er både slaverne og deres tidligere ejere samt løjtnant Gedney og den spanske stat. Samtidig bliver der oprettet en komité til støtte for slaverne blandt hvide modstandere af slaveriet. Undervejs bliver det klart, at den spanske stat systematisk har forfalsket dokumenterne for slaver hentet i Afrika, så det ser ud som om, de i virkeligheden er født på Cuba.
Hele to præsidenter, den tidligere John Quincy Adams og den nuværende Martin Van Buren, bliver blandet ind i sagen. Adams står på slavernes side, mens Van Buren tænker på forholdet til Spanien og kræver slaverne tilbage til Cuba.
Under retssagen bliver slaverne integreret i det lokale samfund. Sengbe Pieh skifter navn til Joseph Cinqué, og mange bliver kristne.
Først den 9. marts 1841 slutter sagen i højesteret, der erklærer, at slaverne ikke er slaver, men ofre for en ulovlig bortførelse. Retten beslutter, at slaverne skal have lov til at rejse hjem på USA`s regning.
Komitéen der har hjulpet under retssagen, hjælper de frigivne slaver tilbage til deres hjemegn. Her bygger de en missionsstation, men Joseph Cinqué og de fleste andre dropper hurtigt deres nye kristne navne og tager tilbage til deres landsbyer.