Guiseppe Garibaldi bliver flere gange medlem af Italiens nye parlament, hvor han kæmper for demokratiet

Guiseppe Garibaldi bliver født ind i en fattig familie i Nizza, i dag fransk og med navnet Nice, som på dette tidspunkt skifter mellem at tilhøre Frankrig og kongeriget Sardinien-Piemonte.
Italien er på dette tidspunkt lige som Tyskland opdelt i en række mindre konge- og fyrstedømmer.
Garibaldi står som helt ung til søs og uddanner sig efterhånden til kaptajn i handelsflåden. Under en af sine rejser støder han på den politiske bevægelse La Giovine Italia - Det Unge Italien - stiftet og ledet af Giuseppe Mazzini.
Bevægelsen har som sit hovedmål at samle Italien til en republik. Garibaldi tilslutter sig bevægelsen i 1833, deltager i et mislykket oprør i Piemonte og bliver dødsdømt. Det lykkes ham imidlertid at flygte til Sydamerika, hvor han deltager i en selvstændighedsbevægelse i det sydlige Brasilien.
Han snupper en af oprørsledernes kone, Anita Ribeiro da Silva og ender i Uruguay. Her bliver han stærkt involveret i landets mange borgerkrige og krige med nabolandene i kølvandet af dets uafhængighed som en bufferstat mellem Argentina og Brasilien. Med Anita får han efterhånden fire børn.
Garibaldi opretter en legion af eksilerede italienere, de såkaldte Rødskjorter. 1848-revolutionerne breder sig også til Italien, og Garibaldi vender hjem med sine Rødskjorter for at deltage på de sider, der ønsker en italiensk republik.
Det fører til oprettelsen af Den Romerske Republik i 1849, men den har kun få måneders levetid. Garibaldi og Anita, som er højgravid, må flygte, og med kun 250 mænd når de San Marino, hvor Anita dør i barselseng. Garibaldi må igen i eksil, denne gang i New York og England.
I 1854 slår Garibaldi sig ned på den lille ø Caprera nord for Sardinien. I 1859 kommer Sardinien i krig med Østrig i den anden italienske samlingskrig. Garibaldi deltager aktivt og støtter kong Vittorio Emannuele den 2. I 1860 går han i land på Sicilien med sine nyoprettede i Mille (de tusinde), men i folkemunde stadig kaldt Rødskjorterne. Han erobrer Sicilien og Napoli. Det erobrede land overgives til Sadiniens konge, og Italiens samling er rykket et skridt nærmere.
Garibaldi deltager i flere mislykkede kampe for at fuldende samlingen med Roms erobring. Garibaldis mål er nu pragmatisk: At få et konstituelt monarki med et demokratisk styre. Garibaldi deltager også i den næste krig mod Østrig i 1866 og på fransk side i 1870 i krigen mod Tyskland.
Uden Garibaldis hjælp erobrer Vittori Emannuele den 2. Rom i 1870 og kan erklære Italien for samlet med Rom som hovedstad under hans kongelige ledelse.
Garibaldi slutter sit farverige liv som politiker og bliver flere gange medlem af Italiens nye parlament, hvor han kæmper for demokratiet. Garibaldi dør i 1882 en måned før sin 75 års fødselsdag.