Indbyggerne i den nordirske by Derry opbygger deres eget uafhængige samfund med egen administration, forsyningsnetværk og politi

Om formiddagen den 31. juli 1972 iværksætter den britiske hær Operation Motorman, en såkaldt oprydningsaktion, der skal udslette den irske modstand i byen Derry i Nordirland.
Siden januar 1969 har et stort område af byen i reelt været uafhængigt af de britiske myndigheders kontrol. Den republikanske del af befolkningen har erklæret deres kvarter selvstændigt under navnet Det Frie Derry.
Fra start af Det Frie Derrys eksistens har stemningen mellem befolkningen og politiet været anspændt. Indbyggerne har bygget barrikader ved alle adgange til bydelen for at forsvare sig imod angreb fra politiet. Det kulminerer omkring 12. august 1969 med tre dages kampe mellem befolkningen og politiet.
Efter det såkaldte slaget ved Bogside bliver politiet trukket tilbage og afløst af britisk militær, som nøjes med at bevogte områderne omkring Det Frie Derry. Den kommende tid forløber nogenlunde fredeligt, mens indbyggerne opbygger deres samfund med egen administration, forsyningsnetværk og politi.
Men volden optrappes i resten af Nordirland, og modstanden mod den britiske besættelse trænges i defensiven. I januar 1970 bliver den vigtigste modstandsorganisation, IRA, splittet i to fraktioner, det 'officielle' og det 'provisoriske' IRA. Splittelsen er en voldsom svækkelse af kampen, især i Det Frie Derry, hvor begge grupper har stærke støtter, og sammenstød mellem de to grupper begynder at blive almindelige.
Fra august 1971 starter de britiske myndigheder at internere irere uden rettergang for at kvæle oprøret. Det bliver anset som en trussel imod Det Frie Derrys uafhængighed, og der bliver igen bygget barrikader i gaderne. Nu bliver der erklæret 'adgang forbudt' for alle britiske myndigheder, og på barrikaderne bevæbner befolkningen sig, ofte med hjemmelavede våben.
Forholdet til britisk militær bliver kraftigt forværret, og det kommer til talrige skudepisoder mellem hæren og de to IRA-grupper. I januar 1972 bliver 14 demonstranter skudt af militæret i Derry under Bloody Sunday-massakren. Massakren styrker befolkningens støtte til modstandskampen, og de britiske myndigheder vurderer, at situationen nu er så uholdbar, at man må lægge en plan for at udslette Det Frie Derry.
Først et halvt år senere bliver den endelige ordre givet. Den 31. juli 1972 ruller militærets bulldozere frem støttet af kampvogne og over et tusind soldater. Befolkningen giver efter for overmagten, og Det Frie Derry ophører med at eksistere samme dag.
På samme dato i 2007, 35 år senere, forlader de sidste britiske soldater Nordirland og slutter dermed verdenshistoriens længste sammenhængende militære operation.