USS ¤¤Maddox¤¤ melder, at den bliver angrebet af ¤¤kommunistiske flådestyrker¤¤, selv om det er USA, der først åbner ild
Om aftenen den 4. august 1964 går USA`s præsident Lyndon B. Johnson på nationalt tv for at fortælle om kampe, der angiveligt har fundet sted mellem amerikanske og nordvietnamesiske skibe ud for Vietnams kyst.
De fleste af de kampe, som præsidenten omtaler, har slet ikke fundet sted. Men få dage senere bliver de påskud for USA`s første bombeangreb mod Vietnam. Dermed går USA for alvor aktivt ind i Vietnamkrigen.
'Hændelserne' i Tonkin-Bugten begynder 2. august, hvor en amerikansk destroyer, USS 'Maddox', udfører elektronisk spionage fra internationalt farvand cirka 10 kilometer ud for Nordvietnams kyst. Natten før har sydvietnamesiske militærbåde udført flere angreb mod kystbyer i Nordvietnam som et led i en CIA-styret operation kaldet 'Plan 34-Alpha'.
Nordvietnam går derfor ud fra, at USS 'Maddox' er med i samme angrebsstyrke og sender tre patruljebåde ud for at undersøge USS 'Maddox`s' bevægelser. Da bådene er indenfor en afstand af 10 kilometer fra destroyeren, åbner USA ild, og kort efter får de flystøtte fra et amerikansk hangarskib i nærheden.
De tre patruljebåde bliver alle beskadigede og må trække sig tilbage, mens USA mister fly på grund af tekniske fejl. USS 'Maddox' rapporterer, at den er blevet angrebet af 'kommunistiske flådestyrker', selv om det altså var USA, der først åbnede ild. Og 'angrebet' bliver kort efter forelagt præsident Johnson.
Om morgenen den 4. august er USS 'Maddox' igen på mission ud for Vietnams kyst, men nu lyder missionen kun på at 'vise flaget' efter kampene to dage før. Denne gang går der ikke lang tid før der rapporteres om nordvietnamesiske angreb, og destroyeren begynder at skyde vildt omkring sig og lave alverdens undvigemanøvrer.
I virkeligheden er der ikke ét eneste nordvietnamesisk skib i området, men 'hændelsen' får vidtrækkende konsekvenser. Få minutter efter lander meddelelsen om Nordvietnams 'angreb' på præsident Johnsons bord. Han står midt i sin valgkamp og er ikke sen til at benytte lejligheden til at gå i tv og oplyse befolkningen om den 'alvorlige krise' i Sydøstasien.
Få timer efter de første telegrammer sender USS 'Maddox' en ny meddelelse, hvor man erkender, at man vist alligevel ikke har været i kamp med Nordvietnam og skyder skylden på det dårlige vejr. Meddelelsen falder i hænderne på forsvarsminister Robert McNamara, der undlader at give den videre til præsidenten indtil efter tv-talen. Fra da af ruller lavinen:
Den 7. august vedtager USA`s kongres en resolution, der giver præsidenten magt til at føre nærmest uindskrænket krig mod Nordvietnam uden at bede Kongressen om lov. Snart følger de første store amerikanske bombeangreb.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278