Kaptajnen har efterladt notater, der viser, at de overlevende sømænd har ventet i mørket i timer, måske dage, mens de sidste rester af luft slipper op i ubåden Kursk

Den 12. august 2000 er datoen for en af de mest berømte og kontroversielle skibskatastrofer i nyere tid. På denne dag kort efter klokken 11 om formiddagen gennemryster en kraftig eksplosion den russiske atomdrevne undervandsbåd Kursk
Kursk er på øvelse med den russiske flåde i Barentshavet og har netop affyret en test-torpedo imod en krydser, da katastrofen indtræffer. En mindre eksplosion i et af torpedorørene sætter en kædereaktion i gang, der i løbet af få sekunder får fem - syv af ubådens torpedoer til at eksplodere med en kraft, der kan måles som et jordskælv ved den norske kyst. Eksplosionen river hele stævnen op, og ubåden synker hurtigt til bunds med 118 mand om bord.
Den voldsomme ulykke giver hurtigt næring til mange spekulationer om årsagen til eksplosionen. Også i dag cirkulerer mange rygter, der spænder over alt fra sabotage til angreb fra en amerikansk ubåd. En del af mystikken skyldes ikke mindst, at det russiske admiralitet i de følgende dage udsender modstridende oplysninger om Kursk og dens besætning. Kursk er på dette tidspunkt kun seks år gammel, og tabet af sådan et nyt teknologisk vidunder er politisk sprængfarligt.
Hvad der optager de fleste mennesker er dog ikke så meget ubåden som dens besætning. Marinens første officielle melding er, at alle ombordværende menes at være blevet dræbt øjeblikkeligt, men norske og britisk redningshold, der ankommer til ulykkesstedet over de næste dage, opdager snart, at det ikke er tilfældet.
Da det endeligt lykkes dykkere at trænge ind i vraget, opdager de til deres rædsel, at mindst 23 af bådens mandskab har overlevet eksplosionen og den efterfølgende oversvømmelse af ubåden.
Kursks kaptajn har efterladt notater, der viser, at de overlevende sømænd har ventet i mørket i timer, ja måske endda dage, mens de sidste rester af luft slipper op, og båden blev helt fyldt af vand. Da hjælpen kommer frem, er det dog alt for sent. Ikke én eneste af Kursks besætning overlever katastrofen.
Først året efter lykkes det et hollandsk selskab at bjærge vraget med de døde sømænd, som derefter bliver overgivet til den russiske flåde. Den officielle undersøgelse af vraget konkluderer, at det var udsivende hydrogen-peroxid fra en torpedo, der er gået i forbindelse med torpedorørets belægning, som har startet eksplosionen, men spekulationerne om årsagen til Kursks sørgelige skæbne raser stadig videre.