Michael Servetus` ideer truer både pavens magt og den reformerte kirkes greb om befolkningen. Derfor vil kirkereformator Jean Calvinl brænde ham på bålet

Den 13. august 1553 prædiker den berømte kirkereformator Jean Calvin i Geneve, da han blandt tilskuerne genkender én af sine værste fjender, teologen og videnskabsmanden Michael Servetus. Da gudstjenesten slutter, får Calvin Sevetus anholdt.
Michael Servetus hedder faktisk Miguel Serveto og er på dette tidspunkt én af Spaniens fremmeste teologer. Han har i mange år fulgt udviklingen i den katolske kirke og de nye protestantiske trosretninger. Han er især interesseret i den franske reformator Calvin, som han har haft voldsomme religiøse debatter med. Mens de store reformatorers opgør med den katolske kirke både er politisk og religiøst, er Servetus først og optaget af kristendommens gudsopfattelse.
De flester mener, at Servetus er kætter, fordi han hævder, at der kun er én gud uden andre aspekter. Det strider mod opfattelsen af Gud som den Hellige Treenighed bestående af Faderen, Sønnen og Helligånden, som både katolikker og protestanter fastholder.
Også på andre punkter er Servetus på kant med katolikker og protestanter. Han mener, at det er overgreb at døbe småbørn, der ikke selv kan tage stilling til religion. Han fastholder, at Gud aldrig vil dømme sjæle til fortabelse, hvis de ikke har haft en chance for at kende Jesus` lære.
Samtidig er Servetus videnskabsmand og beskæftiger sig med matematik, geografi og anatomi. Blandt andet er han den første europæer, der opdager, hvordan den menneskelige blodcirkulation fungerer (araberne har allerede opdaget det over 300 år tidligere). Desværre offentliggør Servetus de fleste af sine videnskabelige opdagelser blandet ind i teologiske analyser. Derfor er der ikke mange i samtiden, der anerkender ham som videnskabeligt geni.
Servetus` religiøse ideer truer dog både pavens magt og den nye reformerte kirkes greb om befolkningen. Det er derfor ikke tilfældigt, at Jean Calvin forsøger at tilintetgøre ham. I februar 1553 sikrer Calvin, at Servetus tiltales for kætteri, mens han er i Vienne i Sydfrankrig, hvor calvinisterne har stor magt. Det næste halve år lever Servetus på flugt fra myndighederne.
13. august er Servetus i Geneve på vej til Italien, da han ikke kan dy sig for at gå til gudstjeneste for at høre Calvin prædike. Så er løbet kørt for Servetus. Han bliver anklaget for kætteri.
Retssagen varer i flere måneder. Blandt andet fordi Calvin ikke får lov til at henrette Servetus, som er borger i Geneve og derfor højst kan idømmes landsforvisning. I sidste ende får Calvin sin vilje ved at få alle reformerte kirkesamfund til skriftligt at fordømme Servetus` lære. 27. oktober 1553 brændes Servetus på bålet.
Servetus` ideer danner siden skole for den unitaristiske kristendom, hvis mest kendte gren er Jehovas Vidner.