Rolandskvadet er Roland den perfekte ridder, der trods alle odds bekæmper fjenden og forgæves råber på hjælp ved at blæse i hornet Olifant

Den 15. august i år 778 er en frankisk hær under kommando af kong Karl den Store på tilbagetog gennem det nordøstlige Spanien, da hærens bagtrop pludselig falder i et baghold. Det efterfølgende slag kommer til at inspirere én af middelalderens mest populære helte-myter, Rolandskvadet, og kommer til at få enorm betydning for vore dages forestilling om den ædle og modige ridder på den hvide hest.
Den virkelige historie bag slaget er ikke så meget en fortælling om mod og ære, men derimod et godt eksempel på, hvordan magtpolitik i virkeligheden handler om lyssky aftaler, bedrageri og terror imod civilbefolkningen.
Da Karl den Store angriber det nordlige Spanien er hele den Iberiske Halvø på muslimske hænder med det vigtigste magtcentrum i emiratet Cordoba.
Karl den Store har længe drømt om at udvide det frankiske herredømme med et par indbringende provinser i det nordlige Spanien. Ved rigsdagen i 777 lader det til, at den muslimske guvernør i Barcelona Suleyman al-Arabi overtaler ham til at angribe den stenrige by Zaragoza, som han lover vil overgive sig uden kamp.
Al-Arabi ligger i intern strid med emiren i Cordoba og vil bruge Karl den Store til at svække Cordobas indflydelse i Nordspanien. Da Karl den Store lader sin enorme hær marchere mod Zaragoza året efter, opdager han imidlertid, at den lokale guvernør Hussein Ibn Yahya al-Ansari stik imod alle aftaler ikke har tænkt sig at overgive sig. Efter en måneds belejring giver Karl op og affinder sig med at hæve belejringen til gengæld for, at al-Ansari betaler en løsesum i guld og udleverer nogle gidsler, deriblandt den forræderiske al-Arabi.
Kong Karl er imidlertid så frustreret, at han ikke kan dy sig for at smutte forbi byen Pamplona, som han plyndrer og brænder af. Det kommer han imidlertid til at fortryde. Den 15. august på vej gennem et pas i Pyrenæerne bliver hans hærs bagtrop overfaldet af en hær bestående af lokale baskere som hævn for angrebet på Pamplona.
Hele bagtroppen under ledelse af ridder Roland, præfekt over Bretagne, bliver massakreret. Hvad værre er: Hele løsesummen fra Zaragoza falder i baskernes hænder. Hovedparten af Karls hær flygter over hals og hoved, og der går flere årtier, før frankerne forsøger at angribe Spanien.
Massakren på bagtroppen går over i historien som Slaget ved Roncevaux. Med tiden bliver fortællingen om ridder Rolands kamp mod de muslimske saracenere og død på slagmarken én af middelalderens elskede myter. I Rolandskvadet bliver Roland gjort til den perfekte ridder, der trods alle odds bekæmper fjenden og forgæves råber på hjælp ved at blæse i hornet Olifant. Dermed skabes myten om 'ridderlighed', som lever den dag i dag.