Vel vidende, at staten vil tage grusom hævn, indkalder høvding Lille Krage til et krigsråd, og det besluttes at gå i krig for at drive kolonisterne ud af Minnesota-dalen

Tidligt om morgenen den 18. august 1862 sniger en stor gruppe bevæbnede stammekrigere sig ind på hovedkontoret for Lower Sioux Agency i Redwood County i staten Minnesota, USA. Her venter de på signal til angreb fra deres høvding Lille Krage. Angrebet indleder et af de alvorligste oprør blandt indfødte amerikanere i USA.
Oprøret kommer efter en lang periode med stigende spændinger mellem Minnesotas oprindelige folk, der går under samlebetegnelsen dakota eller sioux og de hvide kolonister. I årtier er siouxerne blevet trængt tilbage, ofte efter at de hvide har brudt indgåede aftaler og besat mere af siouxernes jord.
I de senere år har siouxerne levet spærret inde i et lille reservat og har overlevet på de forsyninger og penge, som kontoret for indianer-anliggender uddeler. Tit får siouxerne meget mindre, end de har krav på, takket være den udbredte korruption i statsadministrationen. Da borgerkrigen bryder ud i USA i 1861 bliver forsyningerne yderligere beskåret, og siouxerne må leve på sultegrænsen.
Særligt forhadt blandt siouxerne er forretningsmanden Andrew Myrick, der arbejder for Lower Sioux Agency, den lokale gren af kontoret for indianer-anliggender. Da Myrick i starten af august 1862 opsøges af en gruppe siouxer, der beder om mad til deres børn siger han:
- For min skyld kan I spise græs, eller jeres egne efterladenskaber.
Den 17. august bliver situationen sprængfarlig, da unge sioux-krigere i desperation plyndrer en lokal gård og dræber fem hvide. Vel vidende, at staten vil tage grusom hævn, indkalder høvding Lille Krage til et krigsråd, hvor det besluttes at gå i krig for at drive kolonisterne ud af Minnesota-dalen.
Næste morgen bliver Lower Sioux Agency angrebet. Indianerne dræber 20 ansatte og tager andre ti til fange, mens 49 undslipper. Blandt de dræbte er Andrew Myrick, der findes med munden stoppet med græs. Senere på dagen besejrer siouxerne også garnisonen fra det nærliggende fort Ridgely.
Fra da af er siouxerne i åben krig med hæren, der bliver kendt som Dakota-krigen. Selv om det meste af hæren er i krig med rebellerne i syd, er de nordlige grænsestyrker for meget for siouxerne, der i september overgiver sig til myndighederne. Lille Krage undslipper til Canada, men bliver året efter dræbt af en dusørjæger.
De fleste af de resterende oprørere dømmes til døden ved en krigsret. De fleste retssager varer under fem minutter og foregår uden at den anklagede er til stede eller får advokatbistand. Nu er oprøret blevet en varm kartoffel for USA`s præsident Abraham Lincoln, som benåder 264 af de dømte, men tillader henrettelsen af 38 oprørere. De bliver hængt i Mankato 2. juledag 1862 ved den største massehenrettelse i USA`s historie.