Den 20. august 1988 tier våbnene på begge sider af fronten i krigen mellem Iran og Irak. Efter otte års lidelser og massive ødelæggelser slutter den blodigste krig siden Anden Verdenskrig, uden en vinder

Krigen starter 22. september 1980, da Irak invaderer Iran over en 650 kilometer bred front. De dybereliggende årsager til krigen er en kompleks blanding af gamle grænsestridigheder, magtpolitik og stormagtsdrømme. Den mest afgørende faktor skal dog nok findes i den iranske revolution i 1979 og den islamistiske revolutionsbevægelses efterfølgende magtovertagelse.
Revolutionen i Iran bliver opfattet som en trussel af Iraks regering under præsident Saddam Hussein. I gennem 1980 stiger spændingerne med gensidige anklager om krænkelser af grænsen, irakiske terroristers angreb på Irans ambassade i London samt et forsøg på at snigmyrde Iraks udenrigsminister Tariq Aziz. Mange af disse begivenheder er aldrig blevet fuldt opklaret.
22. september kommer angrebet uden varsel. De irakiske mål er at sikre kontrol over den vigtige vandvej Shatt al-Arab, hvor floderne Eufrat og Tigris løber sammen. Dernæst håber Saddam Hussein, at angrebet får den islamiske revolution til at falde fra hinanden.
Krigen skal sikre Iraks position som den absolutte stormagt i Mellemøsten, men den bliver dog ikke den 'hurtige, rensende hvirvelvind', som Saddam Hussein håber på.
Efter få indledende succeser går offensiven i stå, og de talmæssigt overlegne iranske militser slår tilbage. Krigen ender i en blodig skyttegravskrig, hvor fronterne kun bevæger sig langsomt, hvor våben som giftgas bruges i desperation, og titusindvis af unge mænd mister livet i formålsløse stormangreb. Efterhånden som krigen trækker i langdrag begynder verdens rige lande, især USA, at blive alvorligt bekymrede for konsekvenserne for verdens olieforsyning.
Den største frygt er, at Iran skal vinde krigen og sprede sin revolution til hele regionen. USA, der hidtil under hånden har solgt våben til Iran, kaster nu sin støtte ind for at hindre, at Irak taber krigen. Det er bedre, at det blodige slagteri fortsætter i en uendelighed, end at den 'forkerte' vinder.
Med USA`s støtte opnår Irak gradvist en stor overlegenhed i materiel, men lige meget hjælper det. Med tiden forsøger begge sider også at ramme modpartens økonomi gennem strategiske bombninger og angreb på den livsvigtige handel med olie. Det fører til, at USA kommer i krigshandlinger med Iran for at beskytte de dyrebare tankskibe med amerikanskejet olie.
Efter talrige forsøg på at nå en forhandlingsløsning får FN begge parter til at acceptere en våbenhvile, som træder i kraft den 20. august 1988.