Holland anslår, at 36.417 mennesker mister livet i kølvandet på vulkanen Krakatoas udbrud. Moderne beregninger sætter dødstallet tættere på 130.000

Klokken 5:30 om morgenen den 27. august 1883 gennemrystes luften af en gigantisk eksplosion i Sundastrædet mellem øerne Java og Sumatra i Hollandsk Ostindien, i dag Indonesien.
Eksplosionen kommer fra den lille vulkanø Krakatau, hvor vulkanen Krakatoa netop er gået i udbrud to dage før. Eksplosionen er den første i en serie, der skaber den værste katastrofe forårsaget af vulkanudbrud i nyere tid.
I årevis har området ved Krakatoa været i søgelyset på grund af den usædvanligt voldsomme seismiske aktivitet. Jordrystelserne er dog kun en forsmag på, det der kommer. I maj 1883 dækker en askesky fra et mindre udbrud hele Krakatau.
25. august begynder vulkanen for alvor at røre på sig, og den skræmte befolkning kan se en 20 kilometer høj sky af aske og glødende pimpsten rejse sig fra et nyt krater på Krakatoa. Men 27. august om morgen bryder helvede løs.
Fra 5:30 til 10:41 rystes omgivelserne af fire kæmpe eksplosioner, der øjeblikkeligt dækker alt med glødende varm aske. Eksplosionerne er så voldsomme, at de kan høres klart over 5000 kilometer væk.
Trykbølger fra eksplosionerne spreder sig til hele verden og giver voldsomme udsving på seismografer så langt væk som London på den anden side af kloden. Trykbølgen fra den sidste eksplosion rejser rundt om jorden syv gange, før den aftager i styrke.
Trykbølgerne og den voldsomme effekt af 21 kubikkilometer lava og glødende aske, der på et øjeblik ender i havet, skaber enorme flodbølger, kendt som tsunamier. De rammer kysterne med enorm kraft og udsletter over 150 byer langs Ostindiens kyster.
I alt anslår hollandske myndigheder, at 36.417 mennesker mister livet, først og fremmest på grund af tsunamierne. Moderne beregninger sætter dødstallet tættere på 130.000. På flere af øerne nærmest Krakatoa er der ingen overlevende.
Rystelserne efter eksplosionerne kan stadig registreres verden over to måneder senere, men det er ikke de eneste konsekvenser, der mærkes globalt. Den enorme sky af gas og aske skaber en såkaldt vulkansk vinter, der i over et år sænker temperaturen på verdensplan med 1,2 grader.
Over hele verden kan man i de følgende måneder opleve mærkelige vejrfænomener som et rødt lys på himlen som ved en solnedgang midt på dagen og en lilla ring af lys omkring månen om natten.
Øen Krakatau er næsten helt tilintetgjort, og i dag rager kun en tredjedel af øen op over vandet. Moderne beregninger tyder på, at Krakatoa sandsynligvis har skabt det højeste brag i menneskehedens historie. Eksplosionskraften har svaret cirka 200.000.000 tons trotyl, over kraftigere end verdens kraftigste atombombe til dato.