I anden del af det 19. århundrede har klassebevidstheden bredt sig i arbejderklassen i takt med, at den socialistiske bevægelse har udviklet sine teorier
Den 1. september 1871 stiftes cigarmagerforeningen Enigheden, Danmarks første moderne fagforening, der senere kommer til at danne grundlaget for tobaksarbejderforbundet.
I anden halvdel af det 19. århundrede har klassebevidstheden gradvist bredt sig indenfor den voksende europæiske arbejderklasse i takt med, at den socialistiske bevægelse har udviklet sine teorier og vundet stadig større tilslutning.
En vigtig del af socialisternes program er oprettelsen af en stærk og aktiv fagbevægelse, der kan samle arbejderklassen i den daglige kamp for bedre forhold. Hidtil er arbejdernes organisering kun sket gennem de såkaldte lav, brancheorganisationer der først og fremmet har haft til formål at beskytte de enkelte fag imod konkurrence udefra.
Lavene har haft deres funktion i en tid, hvor det meste af produktionen foregik i små, familiedrevne virksomheder, men i det 19. århundrede er industrialiseringen slået igennem med fuld styrke, og lavene er stort set uden betydning i det kapitalistiske samfund, præget af masseproduktion, storkapitalisme og en voksende forarmet arbejderklasse. En ny organisationsform er nødvendig, og det bliver oprettelsen af Enigheden det første danske eksempel på.
Den spæde start for fagbevægelsen sker ikke isoleret fra den politiske udvikling i arbejderklassen. Samme år, i marts 1871, er Louis Pio begyndt at udgive sine Socialistiske Blade, og senere samme år oprettes den danske afdeling af Internationale.
Arbejderklassens organisering i Danmark får en hård start, for myndighederne er absolut ikke interesserede i en forenet og oplyst arbejderklasse. Efter det berygtede Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 benytter regeringen chancen til at forbyde den danske gren af Internationale.
Arbejderbevægelsen fortsætter dog med at udvikle sig. Efter Enighedens oprettelse følger snart en række forbund, der samler hver deres faggruppe til fælles kamp for deres faglige rettigheder. Først i 1898 bliver en stor del af forbundene samlet i én slagkraftig organisation, De Samvirkende Fagforbund - siden hen kendt som LO.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278