En række institutioner i Indre By inviterer alle BR-medlemmer til Bryghus-grundens legeplads
Vartov Fritidshjem, Vartov Børnehave, Vartov integrerede Institution og Den Classenske Legatskole har udsendt en fælles pressemeddelelse for at redde Indre Bys sidste klatretræ. De skriver blandt andet:
Fortsæt ikke havnefrontsskandalen! Der er aktuelt flertal i Borgerrepræsentationen for at tillade et monstrøst kontorbyggeri på den sidste frie plads ved den indre havn, også kaldet Bryghusgrunden, for enden af Frederiksholms Kanal.
Da sagen var oppe i Teknik- og Miljøudvalget 19. august, stod stemmerne fem for og fire imod, en undlod at stemme og en var fraværende. Altså en meget snæver anbefaling til BR-medlemmerne om at stemme for det nye lokalplanforslag den 17. september.
>Intet mindre end en katastrofe for København, københavnerne og ikke mindst børnene! !
650 børn fra de omkringliggende institutioner benytter dagligt den naturlegeplads, der nu i 40 år har ligget på grunden. !
For at give politikerne på rådhuset en mulighed for selv at få syn for sagen, har institutionerne og forældrebestyrelserne inviteret samtlige BR-medlemmer til et festligt arrangement på Bryghusgrundens legeplads for enden af Vester Voldgade fredag den 4. september klokken 17.00.
Bryghusgr. Legepl., Kbh.
fredag 4. sept. kl. 17.00
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278