Udbruddet af Første Verdenskrig har slået dybe revner igennem den socialistiske verdensbevægelse

Den 5. september 1915 begynder en stor international konference for internationalt orienterede socialister i landsbyen Zimmerwald i Schweiz.
Udbruddet af Første Verdenskrig året før har slået dybe revner igennem den socialistiske verdensbevægelse. De reformistiske kræfter har i de fleste lande enten forholdt sig passivt eller direkte støttet krigen og de nationalistiske strømninger.
På den anden side står en bred kreds af fortrinsvis revolutionære socialister, der ser krigen som en imperialistisk kamp om herredømmet i Europa, en krig som en samlet arbejderklasse må kæmpe imod uanset nationalitet. Zimmerwald-konferencen er indkaldt af en række af disse bevægelser og partier.
I løbet af de tre dage, som konferencen varer, går bølgerne højt. De moderate kræfter, der ligger politisk tæt på reformisterne, nægter at godkende det resolutionsforslag, som er stillet af blandt andre Vladimir Lenin. Forslaget fordømmer hele 2. Internationale og opfordrer til solidarisk mobilisering imod krigen.
I sidste ende får en anden russisk repræsentant, Leon Trotskij, dog strikket et kompromis sammen, som bliver vedtaget den 8. september. Den endelige Zimmerwald-resolution er mindre fordømmende, men rummer stadig en kraftig kritik af reformisternes national-chauvinisme og en klar stillingtagen imod krigen.
Lenin selv erkender da også, at Zimmerwald var 'et mægtig skridt fremad i retning af et brud med chauvinismen og opportunismen'. Ved en lignende konference året efter bliver kritikken yderligere forstærket, og opbakningen til den socialistiske krigsmodstand vokser støt.
Zimmerwald-bevægelsen markerer begyndelsen til den proces, der skal danne grunden for oprettelsen af den Kommunistiske Internationale, også kaldet Komintern.