Med guerillalederen Muhktars død er oprøret stort set knust. Året efter kan Mussolini proklamere et samlet Libyen under italiensk overherredømme

Den 16. september 1931 bliver den libyske frihedskæmper Omar Mukhtar henrettet af Italiens militær i koncentrationslejren Solluqon. Dermed slutter kampen for én af de mest legendariske anti-kolonialistiske frontkæmpere i Nordafrika.
Da Italien i 1911 invaderer området omkring Tripoli som en del af krigen imod de tyrkiske osmanner, er Omar Mukhtar blot en skriftklog, der underviser i Koranen i Mnifa-stammen. Italienernes behandling af lokalbefolkningen får imidlertid Mukhtar til at samle en gruppe krigere til kamp imod besættelsesmagten.
I første omgang ødelægger italienerne Tripoli og erklærer sejr, men allerede året efter bliver to store områder taget som kolonier. Det er starten på et langvarigt erobringstogt, hvor Italien sætter sig tungt på det område, vi i dag kender som Libyen. Omar Mukhtar bliver kolonimagtens værste modstander.
Mukhtars stamme er et stolt krigerfolk, og han selv er ikke ukendt med krigsførelse i ørkenen. Trods sine 50 år ved starten af de italienske erobringer, viser han sig som en usædvanligt dygtig guerillaleder.
Han tilføjer gang på gang de italienske tropper, der intet kender til ørkenkrig, alvorlige tab for så at forsvinde af syne igen. I en årrække holder Mukhtars tropper italienerne stangen, men da fascisterne tager magten i 1922 varsler det hårde tider for de nordafrikanske stammer.
Den uregerlige koloni er en torn i øjet på diktator Benito Mussolini, som øger den militære undertrykkelse til det begynder at ligne folkemord. Først har Omar Mukhtar stadig succes med sin guerillakrig hjulpet af midler fra Egypten, men fra foråret 1930 møder han nu trusler fra to kanter:
I marts udpeges en ny leder af de italienske kolonitropper, Rodolfo Graziani, og i juni iværksætter Mussolini en gigantisk plan, som tvangsforflytter lokalbefolkningen i bjergene, hvor Mukhtar holder til, til gigantiske koncentrationslejre ved kysten.
Dermed mister Mukhtar både sine lokale støtter og får også store dele af befolkningen imod sig, som ser ham som medskyldig i deres lidelser. I sidste ende lykkes det general Graziani at afskære Mukhtar fra forsyningerne fra Egypten. Fra da af er det kun et spørgsmål om tid før modstanden er knækket.
Omar Mukhtar bliver taget til fange under kamp den 11. september 1931. Selv om han gør et stort indtryk på sine overmænd med sin rolige fremtræden og milde temperament, bliver han dømt til døden ved en standret og henrettet ved hængning foran øjnene af sit folk den 16. september.
Med Muhktars død er oprøret stort set knust, og året efter kan Mussolini proklamere et samlet Libyen under italiensk overherredømme.