¤¤Kontor for adresser og møder¤¤ i London får en kort levetid, men her for seks pence få oplyst adressen på enhver person i byen

Den 29. september 1650 åbner den engelske forfatter og forretningsmand Henry Robinson et 'Kontor for adresser og møder' i London. Selv om kontoret ikke får nogen lang levetid, bliver det alligevel forbillede for at række forskellige moderne institutioner, som først bliver almindelige flere hundrede år senere.
På dette tidspunkt er de britiske øer hærget af en voldsom borgerkrig. Året forinden i 1649 er kong Charles I blevet henrettet, og England bliver nu helt og holdent styret af parlamentet i det såkaldte Første Engelske Almenvælde (Commonwealth).
I denne omskiftelige tid begynder mange britiske filosoffer og samfundsteoretikere at afprøve deres ideer om nye måder at opbygge samfundet på. Henry Robinsons Kontor for adresser og møder kan synes at være lille og ubetydeligt, men faktisk er det forløberen for en række institutioner, som vi ikke ville være foruden i dag.
Robinsons idé går i al sin enkelhed ud på at oprette et katalog over adresser og beskæftigelse på alle indbyggere i London. Ved at henvende sig på kontoret kan man således få oplyst adressen på en hvilken som helst person, blot man er i besiddelse af vedkommendes navn.
Dermed bliver Robinsons kontor en forløber for de adresse- og telefonbøger, som først nu er ved at blive afløst af internettet. Robinson forestiller sig også, at han ved at registrere folk med deres beskæftigelse kan fungere som et bindeled mellem arbejdere og arbejdsgivere.
Hvis en mester mangler arbejdskraft, skal han kunne henvende sig på Robinsons kontor og få oplyst navn og adresse på folk med de rette kvalifikationer. Dermed bliver Robinsons kontor også en primitiv form for arbejdsformidling.
Kontoret får hurtigt også en tredje funktion, som Robinson nok ikke har regnet med: Unge mænd og kvinder begynder nemlig også hurtigt at benytte sig af kontoret til at arrangere stævnemøder, og dermed bliver Robinsons kontor til verdens første moderne dating-bureau.
Robinson tager seks pence for hver oplysning, han giver videre. Dog arbejder han gratis for de fattige. Han kommer dog aldrig til at tjene de store penge. De omskiftelige tider betyder, at det er svært at drive en forretning, der netop handler om at sætte tingene i system.
Robinson selv kommer også i konflikt med parlamentet på grund af sine liberale holdninger. Flertallet i parlamentet er ekstremt puritansk og bryder sig ikke om Robinsons skriverier, hvor han taler for religionsfrihed, lighed for loven og imod enhver form for censur. Robinsons kontor lukker allerede inden Oliver Cromwells militærkup i 1653.