Velgørenhedsshow 15. november til fordel for børn i landets asyllejre. Billetter kan købes nu
Et sprudlende Helger-hyl i udbrud! Peter Larsen passer på flanken! Aftenens emne er KLIMA.
Det politiske klima i dagens Danmark er under nulpunktet. Der er hvinende koldt på toppen, og kulden breder sig nedad, så det isner i hjerterødderne. De fremmede, der søger hjælp, går for lud til skurvede hoveder og koldt spildevand.
Til gengæld bliver det varmere i vejret. Klimaforandringer truer vores lille, skrøbelige golfbold af en Moder Jord-kugle. Anne Marie Helger og Peter Larsen giver bolden op til VIP-klima-tiptop-mødet. (VIP står, som vi alle ved, for Very Important Persons, hvilket på dansk betyder Vigtige, Intrigante Pralerøve!)
Elith 'Nulle' Nykjær sørger for musikbedækningen på sin poetiske klarinet.
Rød front med flæser! Det luner på en kold vinteraften.
Aftenens overskud går til børn i danske asyllejre, og de har gevaldigt brug for en håndsrækning, så tag lige at få købt en billet eller to!
Skulle man føle trang til at give en skærv ud over billetkøb, skal man være så inderligt velkommen til at indbetale et beløb efter eget valg på 8075-1076615.
Husk at mærke indbetalingen Helger/asyl.
På børnenes vegne siger arrangørerne på forhånd tak.
Christians Kirke, Strandgade 1, København
søndag 15. november kl. 20
Billetter koster 170 kr. inkl. gebyr og købes hos www.billetten.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278