3. oktober nedlægger den sidste galliske konge sine våben for fødderne af den uovervindelige Julius, som han allerede kaldes i Rom

Den 3. oktober år 52 før vor tidsregning overgiver den galliske høvding Vercingetorix sig til den romerske guvernør og hærfører Gaius Julius Cæsar efter at have lidt nederlag ved Alesia. Dermed slutter krigene i Gallien, og Cæsar kan vende sit blik mod det næste mål: Rom.
Cæsars krige i Gallien starter i år 58, da han bliver guvernør i provinsen Gallia Narbonensis, vore dages Provence. Herfra underlægger han sig systematisk de galliske stammer, der bebor et område, der omtrent svarer til vore dages Frankrig.
Cæsar er en dygtig strateg samt en talentfuld og nådesløs politiker. Han udnytter de galliske stammers indbyrdes fjendskab til sin fordel. Ofte lader han gallerne udkæmpe kampene ved at spille én høvding ud mod en anden. På få år får Cæsar at udvide Roms magt til hele Gallien uden at kæmpe for mange store slag.
I år 52 vokser en alvorlig trussel dog frem: Høvfingesønnen Vercingetorix samler stammerne i det centrale Gallien til fælles front imod romerne. Vercingetorix er næppe hans rigtige navn, men snarere en titel, der betyder den store kriger-konge eller konge over de store krigere.
Vercingetorix bliver lidt af en udfordring for Cæsar, der kun har kæmpet imod splittede stammefolk. De første slag falder også ud til gallernes fordel, men Cæsar svarer igen og massakrerer befolkningen i de ubeskyttede galliske byer for at tvinge Vercingetorix ud i åben kamp.
Slaget ved Gergovia i september 52 bliver nok et nederlag for Cæsar, men det koster gallerne så dyrt, at Vercingetorix trækker sig tilbage til fæstningen Alesia for at vente på forstærkninger.
Cæsar vil imidlertid ikke lade Vercingetorix slippe væk. Han belejrer Alesia og lader sine legioner at bygge et gigantisk fæstningsværk rundt om fæstningen, så ingen kan slippe ud. Midt i september dukker en ny trussel op i horisonten: En enorm hær af gallere kommer Vercingetorix til undsætning. Cæsar ved, at herredømmet over Gallien hænger i en tynd tråd. Stik mod al sund fornuft trækker han sig ikke, men opfører endnu et fæstningsværk, der vender udad.
Slaget ved Alesia bliver dermed en dobbelt belejring, hvor romerne kæmper for at holde gallerne inde i Alesia og samtidig holder forstærkningerne ude. Flere gange er den romerske jernring ved at bryde sammen, men det lykkes at få den undsættende hær til at trække sig tilbage, og Vercingetorix overgiver sig.
3. oktober nedlægger den sidste galliske konge sine våben for fødderne af den uovervindelige Julius, som han allerede kaldes i Rom. Vercingetorix ved det ikke, men hans nederlag har kun været en brik i Cæsars langt større spil om magt. Cæsar vil være diktator. Vercingetorix bliver henrettet seks år senere.