I 2005 viser frigivne dokumenter, at CIA kendte til terrorplanerne allerede i juni 1976 uden at advare Cuba

Klokken kvart over fem om eftermiddagen den 6. oktober 1976 letter et cubansk passagerfly, Cubana Flight 455, fra Barbados på vej mod Kingston, hvorfra turen skal gå videre til Havanna.
Blot ni minutter efter start gennemrystes flyet af en kraftig eksplosion, der tvinger maskinen ind i et dyk. Flyets kaptajn Wilfredo Pérez har stadig kontrol over flyet og kalder desperat lufthavnen for at forberede dem på en nødlanding, da endnu en eksplosion rammer flyet.
Da kaptajn Pérez indser, at en styrt er uundgåelig, vender han flyet igen for at komme ud over havet væk fra beboede områder og redder derved formentlig adskillige hundrede menneskeliv.
Den cubanske DC-8`er slår ned i Atlanterhavet otte kilometer fra lufthavnen. Alle 73 om bord bliver dræbt, heriblandt en gruppe studerende fra Guyana, en officiel delegation fra Den Demokratiske Republik Korea og Cubas fægtelandshold, der er på vej hjem fra en centralamerikansk turnering med guldmedaljer i bagagen. Det er straks klart, at eksplosionerne ikke er en ulykke. Senere efterforskning viser, at der var bomber på flyets toiletter.
Få timer efter styrtet anholder myndighederne to venezuelanere i Trinidad, Freddy Lugo og Hernan Ricardo Lozano. De er stået på flyet i Trinidad og har checket bagage ind for en rejse til Havanna. Da flyet mellemlander i Barbados, står de af og tager kort efter et fly retur til Trinidad, mens Flight 455 fortsætter med bomberne om bord.
Terrorangrebet er på det tidspunkt det mest dødbringende på den vestlige halvkugle, og flere lande i Caribien samarbejder om at finde Lugo og Lozanos bagmænd. 14. oktober anholder Venezuela Orlando Bosch og Luis Posada Carilles. Carriles er tidligere agent for CIA og har forbindelser til flere eksil-cubanske terrorgrupper, der siden revolutionen i 1959 har ført terrorkrig mod Cuba.
Kort efter vedtager de involverede lande, at retssagen mod terroristerne bør foregå i Venezuela, da alle er venezuelanske statsborgere. De fire mænd kommer for en militærdomstol, der i 1980 frikender dem anklage om forræderi. Anklagemyndigheden anker dommen og kræver en civil retssag mod de fire for mord og terror.
Først i 1985 falder den endelige dom: bombemændene Lugo og Lozano, der har tilstået, får hver 20 års fængsel. Begge bliver løsladt i 1993 og lever stadig i Venezuela.
Bosch frikendes, fordi dommeren nægter at bruge bevismaterialet fra Barbados, fordi det er indleveret for sent. Han bor nu i Miami i USA . Carriles dom bliver aldrig læst op, for han er flygtet fra fængslet efter at have bestukket fangevogterne og er på vej til USA via Panama.
Nogle eksperter mener, at CIA har bistået ved hans flugt. Siden 2005 har Venezuela haft en officiel arrestordre på Carriles liggende i USA, der nægter at udlevere ham. I 2005 viser frigivne dokumenter, at CIA kendte til terrorplanerne allerede i juni 1976 uden at advare Cuba.