Med afsæt i Dreyfuss-affæren skriver Theodor Herzl i 1896 bogen Den Jødiske Stat, der lægger grunden til den zionistiske bevægelse

Den 15. oktober 1894 bliver en ung fransk artilleriofficer ved navn Alfred Dreyfus anholdt af militærpolitiet og anklaget for spionage.
Kaptajn Dreyfus er kun lige begyndt sit træningsforløb med en ny type haubitser, man skal have tilbudt den tyske ambassade i Paris oplysninger om de franske våbensystemer. Det afgørende bevis kommer i form af en håndskrevet meddelelse med et tilbud til tyskerne om oplysninger for penge.
Meddelelsen har ingen underskrift og er faldet i hænderne på en højerestående officer. Mistanken samler sig om Dreyfus, fordi han både har den nødvendige viden om artilleri og stammer fra Mülhausen i Alsace, der på dette tidspunkt er en del af Tyskland, men især fordi han er jøde.
I 1894 er antisemitisme vidt udbredt i Europa. I Frankrig bruger den stærke højrefløj ofte jøder som syndebukke i deres politiske propaganda. Især i militæret er mange skeptiske mod jøder, som de mener, er forræderiske og grådige. Det ser ikke godt ud for Dreyfus.
Alfred Dreyfus bliver stillet for en militærdomstol og dømt til livsvarigt strafarbejde på 'Djævleøen' i Fransk Guyana. Under retssagen får Dreyfus` forsvarer ikke mange chancer for at forsvare sin klient, og vigtige dele af proceduren bliver hastet igennem for at få en dom så hurtigt som muligt. Få uger efter dommen er Dreyfus på vej med skib til afsoning.
I Frankrig bliver Dreyfus-sagen hurtigt et varmt emne, der deler befolkningen. Adskillige folkelige protester rejser sig, og mange intellektuelle med forfatteren Emile Zola i spidsen kritiserer voldsomt dommen mod Dreyfus.
Helt galt går det i 1896, da den rigtige skyldige i spionagesagen bliver afsløret. Det er en major af ungarsk afstamning ved navn Ferdinand Walsin Esterhazy. Nu begynder et besynderligt skuespil. Militærdomstolens anklagere forsøger af al magt at undgå, at skandalen om den uskyldigt dømte Dreyfus kommer for en dag, og i 1898 efter to års efterforskning frifinder domstolen Esterhazy efter kun to retsmøder.
I offentligheden ruller skandalen for fuld kraft, og nu overdøver protesterne den antisemitiske propaganda. I 1899 kommer Dreyfus tilbage til Frankrig efter fem år på Djævleøen for at få sin sag prøvet på ny. Først i 1906 bliver han renset for alle anklager og på ny indskrevet i hæren med rang af major.
Dreyfus-affæren er med til at afdække den dybtliggende antisemitisme i Europa og får indflydelse på udviklingen af én af de reaktionære ideer i nyere historie.
Med afsæt i affæren skriver den ungarske jøde Theodor Herzl i 1896 bogen Den Jødiske Stat. Den lægger grunden til den zionistiske bevægelse og dermed årtiers tragedier i Mellemøsten.