Sæt kryds i kalenderen 21. oktober, 4. november, 18. november og 2. december
'Film i Nordvest' indbyder i efteråret til en række onsdagsarrangementer i Bogcafeen Nordvest, Frederikssundsvej 64. Fælles for dem er, at de begynder klokken 19.30, og at entreen er 20,- kroner. Synes man det er dyrt, skal det siges, at der er gratis popcorn.
Onsdag den 21. oktober er canadiske Naomi Kleins film 'The Take' på programmet. Den viser, hvordan argentinske arbejdere besætter og genåbner deres lukkede arbejdsplads. Mona Jensen, der er journalist på dagbladet Arbejderen, giver et oplæg i forbindelse med filmen.
Onsdag den 4. november er overskriften 'Frit valg eller frit fald'. Den nyliberale bølge hærger vestens velfærdssamfund. Først var det England - nu er det Danmark. Sygeplejerske Hanne Rosenvold holder et oplæg.
Onsdag den 18. november er de demokratiske rettigheder på dagsordenen. Filmen 'This Is What Democracy Looks Like' viser, hvad der skete i Seattles gader, da politiet knuste topmødeprotester i 1999. Filmen lægger op til debat om, hvad vi kan vente os til klimatopmødet i december. Oplæg ved Marc Jørgensen, centerleder for Cerepo.
Onsdag den 2. december - 'En fælles skæbne'. Kan Latinamerikas nye ALBA-samarbejde vise sig at være det bæredygtige alternativ til kapitalismen?
Oplæg ved Helene Caprani, formand for Dansk-Cubansk Forening.
Frederikssundsvej 64, København NV
onsdag 21. oktober kl. 19.30
onsdag 4. november kl. 19.30
onsdag 18. november kl. 19.30
onsdag 2. december kl. 19.30
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278