I dag er det 80 år siden, at kapitalismens værste krise nogensinde begynder med krakket i Wall Street

Den sorte torsdag, den sorte fredag, den sorte mandag og sort tirsdag. Det kendetegner de fire første dage i det store krak på børsen i Wall Street som bliver indledt torsdag den 24. oktober i 1929.
På denne dag springer boblen, og der bliver handlet hele 12,9 millioner aktier til stadigt faldende kurser. Klokken 13 mødes flere ledende børsmæglere for at finde en måde at standse panikken på. Blandt dem er direktøren i Morgan Bank, Chase national Bank og formanden for National Citi Bank of New York.
De udser New York-børesens viceformand, Richard Whitney, som den der skal intervenere, og kaster deres finansielle ressourcer bag ham. Det skal ske ved at gentage en taktik, som i 1907 med succes får stoppet en tilsvarrende børspanik.
Richard Whitney starter med byde på store partier af U.S Steel-aktier til en pris godt over markededsprisen. Mens børsmæglerne observerer udviklingen afgiver Whitney et tilsvarende bud på de såkaldte Blue Chips-aktier, som er betegnelsen for sikre aktier med stabil høj kurs.
Det lykkes at stoppe det paniske salg, men kun for en kort stund. Den efterfølgende mandag fortsætter de paniske tilstande på børsen og når katastrofale højder denne dag og dagen efter.
Om mandagen falder industriaktie indekset Dow Jones med 13 procent. Og om tirsdagen skifter hele 16 millioner aktier hænder og falder med yderligere 12 procent. I alt falder værdien af aktierne med 14 milliarder dollars denne tirsdag, og det bringer ugens samlet tab op på 30 milliarder dollars.
I oktober måned dette år falder kurserne med hele 30 procent og måneden efter med 50 procent. Det sker en vis genopretning december og i begyndelsen af 1930, men aktierne falder så igen, og Dow Jones-indekset når først sit lavpunkt i juli 1932.
Det tager hele 25 år og en verdenskrig, før indekset når op på samme niveau, som før den sorte torsdag. Den store depression varer helt til slutningen af 1930`erne og får katastrofale følger for arbejderklassen i USA, hvor 14 millioner bliver arbejdsløse.
Den økonomiske kriser breder sig hurtigt til resten af verden. Kun Sovjetunionen slipper relativt nemt fra krisen blandt andet på grund af landets planøkonomi, og fordi der ikke foregår spekulation.
Op til krakket har aktierkuserne rutsjet op og ned. Alligevel erklærer den amerikanske økonom, Irving Fischer frejdig kort før krakket:
- Aktieprisen har nået, hvad der ser ud til at være et permanent højt niveau.