I 313 udsteder kejser Konstantin et dekret, der anerkender kristendommen som ligeværdig religion

Den 27. oktober i år 312 indtræffer, ifølge overleveringen, én af de vigtigste begivenheder i Europas historie, som får konsekvenser helt op i vore dage.
I 312 er Romerrige hærget af indre splid. Det tetrarki, firemandsstyre, der har regeret riget siden 293, er i opløsning. To af de mægtigste kejsere, Konstantin og Maxentius, er i åben krig mod hinanden, selvom de er svogre.
Konstantin kommer godt fra start i krigen og truer nu Maxtentius` position i Rom. I slutningen af oktober står Konstantin med sin hær ved Roms porte, hvor han forbereder en langvarig belejring. Under disse forberedelser får Konstantin angiveligt et syn, der bliver skæbnesvangert langt ud i fremtiden.
Kilderne er ikke enige om, hvad Konstantin præcis skal have set, men den mest almindelige version er, at da Konstantin ser mod himlen, ser han en korsformet figur af lys med et endnu skarpere lys oven over og hører en himmelsk stemme sige: 'In hoc signo vinces' - 'I dette tegn (skal du) sejre'. Som de fleste romere er Konstantin overtroisk og bliver så betaget af varslet, at hans elitesoldater bærer et korsformet mærke på deres skjolde.
Dagen efter sker 'miraklet': Maxtentius` hær angribe Konstantins stillinger og der bliver voldsom kamp ved Milvian-broen. Konstantin sejrer, mens Maxtentius drukner i floden Tiberen. Nu konsoliderer Konstantin sin magt som enehersker i Rom ved at henrette alle potentielle rivaler. Han har dog ikke glemt varslet, som han mener sikrede ham sejren.
Konstantin tolker synet som en guddommelig meddelelse fra de kristnes gud om, at troen på Jesus Kristus er mægtigere end romernes gudeverden med dens indviklede ritualer og skarer af forskellige guder og gudinder.
Kristendommen har hidtil levet en stille tilværelse i skjul, og kristne har som jøder, fra tid til anden været forfulgt i Romerriget. I 313 udsteder Konstantin et dekret, der anerkender kristendommen som ligeværdig religion. I de kommende årtier bruger Konstantin meget tid på at hjælpe de kristne religiøse samfund med at blive en effektiv kirke under staten.
De kristne menigheder er små og splittede, og det bliver først med afholdelsen af det store koncil i Nicaea (i dag Iznik i Tyrkiet) i 325, at det vi i dag kender som den katolske kirke tager form. Koncilet vedtager retningslinjer for, hvad kristne mennesker skal tro på, hvilke skrifter der må kaldes hellige og fordømmer alle der mener noget andet som kættere. Konstantin bliver først døbt som gammel af en kættersk biskop, der ikke tilhører den katolske tro.
Med sin favorisering af den kristne tro har Konstantin banet vejen for den katolske kirkes fuldstændige overtagelse af magten i store dele af Romerriget, og dermed er grunden også lagt for udformningen af middelalderens samfund flere hundrede år senere.