Afholdsbevægelsen i USA ønsker en føderal lov med forbud mod salg af alkohol. Volstead-loven er den mest vidtgående lovgivning på området i den vestlige verden

Den 28. oktober 1919 vedtager USA`s kongres med stort flertal at underkende præsident Woodrow Wilsons veto mod den såkaldte Volstead-lov. Dermed står loven ved magt med voldsomme konsekvenser for USA og dets nabolande.
I tiden op til Første Verdenskrig har afholdsbevægelsen haft stor medvind i det meste af den vestlige verden. Mange steder får lokale initiativer lukket barer og begrænset salg af alkohol. Ingen steder er bevægelsen dog så magtfuld som blandt de mange puritanere i USA, især den såkaldte Anti-Saloon Liga, ASL, er en magtfuld lobby-organisation for afholdsbevægelsen.
Kort efter krigens afslutning er det politiske pres på præsident Wilson stærkt, og ASL ønsker en føderal lov med forbud mod salg af enhver form for alkohol i hele USA.
Volstead-loven er den mest vidtgående lovgivning på området i den vestlige verden og er opkaldt efter Andrew Volstead, formand for Repræsentanternes Hus` juridiske komité, der udformer loven.
28. oktober prøver præsident Wilson at nedlægge veto mod loven med henvisning til, at den ikke engang åbner for undtagelser i tilfælde af krig. Allerede samme dag bliver hans veto nedstemt i Kongressen, og loven træder i kraft 1. januar 1920.
Forbuddet får en ganske anden effekt, end dens skabere oprindeligt tænker sig. På kort tid udvikler byernes kriminelle underverden et effektivt sort marked for alkohol, der centrerer sig omkring et stort antal smugkroer, de såkaldte speakeasies.
Smugkroerne skaber enorm profit for bagmændene, der ofte bliver populære figurer både i deres lokalområder og overklassen. Vore dages romantiserede billede af gangstere i jakkesæt og fedora-hat, stammer først og fremmest fra den tid.
Mens de store gansterbosser bliver feterede jetsettere, så er virkeligheden grum bag facaden: Med det udbredte sorte marked følger udbredt prostitution, narkohandel og afpresning. Konkurrencen om kunderne er benhård og kampen om kontrollen over det sorte marked fører til vold, mord og massakrer.
Både den alkohol, der smugles ind og den, der produceres illegalt i landet, er ofte af dårlig kvalitet, hvis ikke direkte livsfarlig. Den underbetalte og underbemandede politistyrke i de fleste stater kan slet ikke følge med og mange betjente lader sig i stedet bestikke af gangsterne til at holde sig i ro.
Det hjælper ikke, at flertal i byerne er imod forbuddet, og de fleste kunder i smugkroerne er almindelige mennesker.
Til sidst må afholdsbevægelsens fortalere i Kongressen erkende, at loven ikke har fører til mindre drikkeri men tværtimod til mere og forrået kriminalitet. I 1933 bliver Volstead-loven ophævet.