Greensboro-massakren er et chok USA. Vreden vender sig især imod Ku Klux Klan, de nynazistiske terror-gruppe og mod de lokale myndigheder i Greensboro

Den 3. november 1979 samles hundredvis af arbejdere og politiske aktivister i byen Greensboro i staten North Carolina, USA for at protestere imod det racistiske Ku Klux Klan (KKK), der i årevis har terroriseret byens farvede befolkning og venstrefløjsaktivister. Før dagen er omme, har KKK-medlemmer dræbt fem mennesker og såret yderligere 11.
Konflikten med KKK spidser til i juli 1979, da protesterende borgere i Greensboro afbryder den stærkt racistiske film Birth of a Nation, der hylder 'Klanens' rolle i forsvaret af 'den hvide race' efter slaveriets ophævels. Siden er der talrige sammenstød mellem KKK-medlemmer og nynazister og fagforeningsfolk, politiske aktivister og almindelige Greensboro-borgere på den anden.
Den 3. november indkalder den maoistiske organisation Workers Viewpoint Organisation (WVO) til protestmøde og march gennem byen. I indkaldelsen opfordrer WVO KKK-medlemmer til at komme ud af deres skjul og 'møde folkets vrede'.
Kort efter marchens start kører en karavane af lastbiler fyldt med bevæbnede KKK-medlemmer og nynazister op på siden af demonstrationen. På få sekunder bryder et voldsomt skyderi løs, da flere af nynazisterne skyder ind i marchen. Få demonstranter er bevæbnede og besvarer ilden, men overmagten er for stor. Efter knap halvandet minut forsvinder angriberne og efterlader fire døde og tolv sårede demonstranterne, heraf dør én senere af sine sår.
Greensboro-massakren er et chok for byen og USA. Vreden vender sig især imod KKK og de nynazistiske terror-grupper, men også imod de lokale myndigheder i Greensboro. De politifolk, der fulgte demonstration, blev sendt hjem 'til frokost' ganske kort før massakren.
Selv om karavanen med KKK`ere og nynazister bliver overvåget af politiet helt frem til de første skud affyres, gør politiet intet for at standse angrebet. Ved den senere efterforskning afsløres det, at politiet på forhånd kendte til planerne om at angribe, men ingen ingen forhindrer massakren, og demonstranterne bliver ikke advare.
Faktisk bliver angrebet koordineret af et KKK-medlem, der er informant for politiet. Han bruger politiets oplysninger om demonstrationens rute til at dirigere karavanen før angrebet.
Politiets rolle i massakren er aldrig blevet fuldt opklaret, og ingen politifolk er blevet tiltalt for meddelagtighed i mordene. Ud af fyrre anholdte KKKere og nynazister bliver kun seks stillet for retten og to af disse bliver efterfølgende frikendt, mens fire modtager lange fængselsdomme. Retssagerne er senere blevet kritiseret, blandt andet fordi juryen udelukkende bestod af hvide mænd.