Da Szilárd og Einstein får deres patent i USA i 1930, er der ikke den store interesse for opfindelsen. Einstein-køleskabet er stadig på forsøgsstadiet

Den 11. november 1930 udsteder USA`s patentmyndigheder U.S. patent nr. 1781541 til den tyske fysiker Albert Einstein og hans ungarske elev og samarbejdspartner Le Szilárd.
De to herrer er på dette tidspunkt verdenskendte som nogle af de største videnskabsmænd og absolut ledende inden for deres felter, men den opfindelse, de netop har patenteret, er såmænd ganske jordbunden: Et køleskab.
Einstein og Szilárd har i mange år arbejdet sammen for at udforske atomfysikkens mysterier, men samtidig har de altså arbejdet på at udvikle et billigt og energibesparende alternativ til de dyre mekaniske kølelegemer, der driver almindelige køleskabe og frysere.
Datidens mekaniske køleskabe er langt fra pålidelige og har en grim tendens til at lække giftige gasser, når de bliver slidt. I 1926 får Szilárd imidlertid en idé til et kølelegeme, der både fungerer uden bevægelige dele, der slides og er fuldstændigt lydløst. Det fungerer også uden elektricitet og kan klare sig med en mindre varmekilde til at drive kølevæskerne.
Med Einstein som rådgiver bygger Szilárd en prototype, der virker ved et lukket system af ammoniak, butan og vand og som kan tilsluttes en varmekilde som for eksempel en almindelig ovn. Det er usikkert, hvilken rolle Einstein faktisk spiller i udviklingsarbejdet, men opfindelsen kommer til at bære hans navn: Einstein-køleskabet, formodentlig fordi det kendte navn gør det nemmere at sælge opfindelsen.
Da Szilárd og Einstein får deres patent i USA i 1930, er der ikke den store interesse for opfindelsen. Einstein-køleskabet er stadig på forsøgsstadiet, og de fleste firmaer foretrækker at fortsætte med deres gennemprøvede modeller. De sælger dog patentet til svenske Elektrolux, der bygger endnu et par prototyper, men som i sidste ende dropper det dyre udviklingsarbejde, og i dag er vores køleskabe stadig mekaniske som i 1920`erne.
Trods fiaskoen med køleskabet fortsætter Einstein og Szilárd deres succesfulde karrierer som fysikere. Einsteins bedrifter behøver ingen nærmere introduktion, men Szilárd lader ham ikke meget efter: Han er blandt andet den første, der beskriver teorien bag den nukleare kædereaktion, som er princippet i atombomben, en opfindelse der er bedre salg i end et lydløst, miljøvenligt køleskab.
I 2008 bliver ideen om Einstein-køleskabet vakt til live af forskere på universitetet i Oxford, der bygger flere fungerende prototyper af det forureningsfrie køleskab. Man håber at sætte den snart 80 år gamle opfindelse i produktion til gavn for miljøet og den store del af verdens befolkning, der ikke har adgang til elektricitet.