09 Dec 2021  

KBH: Overskyet, 2 °C

13. november 1956 - Dom mod raceadskillelse

13. november 1956 - Dom mod raceadskillelse

Fredag, 13. november, 2009, 00:00:00

Dommen mod raceadskillelse i busser bliver en af de første store sejre for borgerrettighedsbevægelsen i USA

Den 13. november 1956 stadfæster USA`s højesteret en dom fra den føderale distriktsdomstol i Alabama. Det er en af de første store sejre i den farvede befolknings kamp for at blive anerkendt som ligeværdige mennesker.
Som mange andre steder i sydstaterne har Alabama segregationslove, der påbyder raceadskillelse på alle offentlige steder. Som regel på bekostning af den farvede befolkning.
Således er de forreste pladser i Mongomerys busser forbeholdt hvide, og er pladserne fyldt op, må farvede passagerer overlade deres pladser bagerst i bussen til hvide. For mange farvede mennesker, hvoraf de fleste ikke har bil, er opdelingen af busserne et af de tydeligste symboler på den racistiske lovgivning i mange delstater.
Borgerrettighedsbevægelsen har længe planlagt at slå til imod opdelingen af busserne med en boykot, men har ventet på den rette begivenhed til at skabe opbakning til aktionen. Den kommer 1. december 1955, da Rosa Parks nægter at rejse sig for en hvid mand. Hun bliver anholdt og får en bøde på ti dollar.
Den lokale leder for borgerrettighedsbevægelsen NAACP E. D. Nixon sætter hurtigt gang i planerne om boykot af den offentlige transport. Opfordringen til at støtte aktionen bliver lynhurtigt spredt gennem de sortes kirker. For at sikre så bred opbakning som muligt kræver kampagnen ikke en ophævelse af raceadskillelsen, men at hvide ikke længere skal have forrang. Den karismatiske præst Martin Luther King Jr bliver leder af aktionen, og om morgenen 5. december er alt klar.
Boykotten bliver en overvældende succes, der sætter busselskaberne i store økonomiske vanskeligheder, for farvede udgør til daglig over to tredjedele af passagererne. Lokalt er der talrige former for alternativ transport, så ingen risikerer at miste deres job, fordi de ikke kan komme på arbejde. Kampagnen får stor sympati, også blandt hvide, og sagen får ekstra opmærksomhed, da Martin Luther King Jr. bliver anholdt under en blokadeaktion.
Busselskabet, myndighedern og flere racistiske organisationer forsøger med trusler, afpresning og vold at få boykotten stoppet, men uden held. Den 4. juni 1956 erklærer den lokale føderate domstol adskillelsen i busserne i strid med USA`s forfatning, og 13. november stadfæster højesteret dommen.
Boykotten fortsætter frem til den 20. december 1956, over et år efter den startede. Siden kan alle uanset hudfarve tage deres pladser i bussen på lige fod.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. nov. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder