Kort efter at moskéen i Mekka er besat, løslader de militante de fleste af pilgrimmene, men beholder cirka 6000 som gidsler

Den 20. november 1979 gør Sheikh Muhammed al-Subayil, der er imam for den Store Moské i Mekka, klar til at lede morgenbønnen for over 40.000 troende muslimer på den sidste dag af den store pilgrimsfest Hajj.
Næppe er han gået i gang, før han afbrydes af bevæbnede mænd. På et øjeblik har over 500 personer i moskéen trukket våben og besat de vigtigste kontrolpunkter i bygningen.
Lederen af besættelsen af moskéen, som huser den hemmelighedsfulde bygning Kabaen der er islams helligste sted, er Juhaiman ibn Muhammed ibn Saif al-Otaibi. Fra moskéens højtaleranlæg bekendtgør han, at hans svoger Muhammed bin abd Allah al-Qahtani er udråbt til 'Mahdi', en mytologisk figur ikke helt ulig jødedommens 'Messias' der skal genrejse Islam og fuldføre Profetens forudsigelser.
Otaibi har valgt datoen for aktionen nøje. 1979 er nemlig år 1400 efter islamisk tidsregning, hvor Profeten har forudsagt Mahdiens komme, og aktionen foregår på højdepunktet for pilgrimsfærden, der er én af grundpillerne indenfor islam.
Takket være gode kontakter til den senere så berygtede Bin Laden-klan, der er én af den arabiske verdens rigeste familier, er Otaibis folk velorganiserede og velbevæbnede. Kort efter at moskéen er besat, løslader de militante de fleste pilgrimme, men beholder cirka 6000 som gidsler.
Besættelsen chokerer det saudiske kongedømme, der med nervøst har fulgt revolutionen i Iran tidligere på året og den igangværende gidselaffære på USA`s ambassade i Teheran. Styret sætter forsvarsminister Sultan bin Abdul Aziz al-Saud til at løse affæren med alle midler.
Det er lettere sagt end gjort. Moskéen er bygget som et fort, dens hellighed gør, at bygningen ikke må lide overlast og det samme gælder gidslerne, hvor flere er amerikanske statsborgere. Al-Sauds evakuerer først Mekkas befolkning for at holde dem ude af skudlinjen, og så de ikke hører parolerne, som højtalere sender ud over hele byen.
Dernæst får al-Saud en Mullah til at udstede en fatwa, hvilket giver myndighederne ret til at dræbe muslimer på hellig jord. Den saudiske nationalgarde prøver flere gange at storme bygningen, men de militante afviser dem alle med store tab for nationalgarden. Efter en uge kommer franske eksperter i terrorbekæmpelse til hjælp. Før de indsættes, konverterer de til islam, for ingen vantro må komme ind i den Store Moské.
Efter over to ugers besættelse lykkes det at få gidseltagerne til at overgive sig ved at bore huller i moskéens mur og droppe granater derind. På det tidspunkt er over 250 gidseltagere og gidsler dræbt og mange flere såret. 61 af de ledende bag aktionen, inklusiv Otaibi, bliver dømt ved en hemmelig domstol og offentligt halshugget.