14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10. december 1984 - Torturkonvention fylder 25 år

10. december 1984 - Torturkonvention fylder 25 år

Torsdag, 10. december, 2009, 00:00:00

I dag har 146 lande ratificeret konventionen, mens ti lande har underskrevet, men endnu ikke ratificeret den, heriblandt lande som Indien og Pakistan

Den 10. december er FN`s internationale menneskerettighedsdag, som har været højtideligholdt siden vedtagelsen af Menneskerettighedserklæringen den 10. december 1948. Denne 61-årsdag falder sammen med en anden væsentlig mærkedag for FN og for menneskerttighederne i det hele taget:
I dag er det 25 år siden, at FN`s Generalforsamling vedtog Konventionen imod tortur. Tidligere har mange stater i verden indført forfatningsmæssige forbud imod tortur, men for første gang nogensinde eksisterer der en utvetydig international lovgivning, der forbyder tortur i alle dens former.
I konventionens artikel 1, stykke 1 er tortur defineret således:
'...enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller mental, bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fra denne eller en tredjemand, at straffe ham for en handling, som han selv eller en tredjemand har begået eller mistænkes for at have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på ham eller en tredjemand, eller af nogen grund baseret på nogen form for forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse.'
Blandt de første til at ratificere konventionen er Sovjetunionen, som underskriver konventionen på ét-årsdagen for vedtagelsen den 10. december 1985, og hvis parlament gennemfører ratifikationen i marts 1987.
Verdens anden supermagt, USA, venter af én eller anden grund med underskriften indtil 1988, mens Kongressen venter helt til 1994 med at ratificere, og det til trods for, at konventionen er vedtaget på amerikansk jord.
Dermed kommer USA ikke med blandt de første tyve lande, der markerer konventionens ikrafttræden den 26. juni 1987, en dato der siden da har været den international dag for torturofre.
I dag har 146 lande i verden ratificeret konventionen, mens ti lande har underskrevet, men endnu ikke ratificeret, heriblandt store lande som Indien og Pakistan.
Mange lande, som har ratificeret konventionen, har desværre stadig problemer med at leve op til deres løfter. 15 år efter ratifikationen i Kongressen har USA stadig en ulovlig fangelejr i Guantanamo på Cuba, hvorfra nye afsløringer af tortur stadig slipper ud hver anden uge.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. dec. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder