Bombningerne under Operation Linebacker II mod Nordvietnam er de voldsommeste, som USA gennemfører siden Anden Verdenskrig

Om aftenen den 18. december 1972 begynder USA`s luftvåben de voldsommeste bombeangreb mod den Demokratiske Republik Vietnam, DRV, under USA`s snart ti år lange krig i Vietnam. På dette tidspunkt går Vietnamkrigen skidt for supermagten og dens allierede i Saigon.
Indledende fredsforhandlinger i Paris i oktober 1972 har ført til, at USA`s chefforhandler, Henry Kissinger, og medlem af DRV`s forhandler Le Duc Tho har udarbejdet et udkast til en midlertidig våbenhvile.
Men i Saigon nægter præsident Nguyen Van Thieu at underskrive aftalen og stiller en lang række krav, som i praksis vil give Saigon-regeringen halvdelen af Vietnam kvit og frit, og som er helt uacceptable for regeringen i Hannoi. Da Kissinger vender tilbage til forhandlingsbordet med Thieus afvisning, bryder forhandlingerne sammen.
DRV går dog med til at genoptage forhandlingerne i december. Da også de bryder sammen på grund af Saigons krav 13. december, står USA i et dilemma.
Præsident Richard Nixon har netop genvundet præsidentposten på løfte om at 'føre krigen til ende med ære', men han møder stærkere og stærkere modstand mod krigen i Vietnam både i den amerikanske befolkning og fra Kongressen, der skal vedtage bevillingerne til krigen.
I december truer Kongressen stoppe bevillingerne, hvilket i praksis vil sige, at USA må opgive at føre krigen videre. Nixon har derfor brug for hurtige resultater, og det går hårdt ud over den vietnamesiske befolkning.
USA`s storstilede bombekampagne imod den nordlige del af Vietnam bliver døbt Operation Linebacker II. De primære mål er Vietnams veje, jernbanelinjer og elværker. Kampagnen er nærmest en kopi i større skala af efterårets bombninger under den første Operation Linebacker, og det koster USA dyrt.
Det vietnamesiske luftforsvar har lært af erfaringerne, og de første dages angreb er tæt ved at udvikle sig til en katastrofe for USA, der mister flere dyre B-52 bombemaskiner. Den 24. december dekreterer Nixon 36-timers 'julestop' for angeb, mens militæret udtænker en bedre strategi.
Da bombningerne genoptages mister USA fortsat fly. Den 28. december henvender regeringen i Hannoi sig med et udspil til nye forhandlinger, og mens USA i pressen praler af at have 'bombet vietnameserne til at acceptere USA`s krav', får Kissinger overtalt præsident Thieu i Saigon til at acceptere en midlertidig aftale under trusler om, at USA vil trække sig helt ud af Vietnam. Kongressen vedtager forsatte bevillinger til Nixon's krig, som får lov til at fortsætte over et år endnu.