Et massivt jordskælv i Managua i Nicaragua tvinger tre fjerdedele af indbyggerne på flugt, mens diktator Somoza stjæler nødhjælpen

Klokken 12:29 lokal tid bliver hovedstaden Managua i det mellemamerikanske land Nicaragua ramt af et enormt jordskælv med en styrke på 6.2 på richterskalaen.
Inden for en time efter det største skælv, der varer 12-14 sekunder, kommer to efterskælv på 5.0 og 5.2 på richterskalaen. Jordskælvet forårsager store skader og cirka 5000 ud af de 400.000 indbyggere i Managua bliver dræbt, mens 20.000 såres og over 250.000 bliver hjemløse.
Managua ligger på den sydlige bred af Xolotlan-søen, lige midt i et aktivt vulkansk område kendt som den mellemamerikanske vulkanske kæde.
Ved skælvet bliver bygningerne i et område på 27 kvadratkilometer kraftigt beskadiget. De fleste bygninger i det centrale forretningskvarter styrter enten sammen eller lider ubodelig skade. Blandt andet styrter en 19-etagers bygning sammen. 53.000 boliger ødelægges og vand- og elnettet bliver smadret. En uge efter jordskælvet har kun ti procent af byens indbyggere vand og strøm.
To tredjedele af Managuas en million indbyggere bliver fordrevet efter skælvet. Mangel på fødevarer og udbrud af sygdomme forværrer sammen med tørre vinde situationen. Flere brande opstår.
Nicaraguas regering - styret af den fascistiske diktator, Anastasio Somoza Debayle, beder udlandet om støtte. USA, Mexico og omkring 25 andre lande yder hjælp. Men nødhjælpen hober sig op i lagre uden at blive delt ud til de trængende.
Præsidenten uddeler genopbygningkontrakter til fortrinsvis sin familie og venner og udnytter skælvet til at øge sin kontrol med byens økonomi. Et skøn anslår, at præsidentens personlige formue i 1974 når op på 400 millioner dollars.
Den puertoricanske baseballstjernen, Roberto Clemente tager sagen i egne hænder. Han gennemfører tre flyvninger med nødhjælp i 1972 for egen regning. Men på den fjerde flyvning den 31. december styrter flyet ned, og Clemente omkommer.
Den skandaløse håndtering af skælvet styrker den sandinistiske befrielsesgruppe i landet, kaldet Frente Sandinista de Liberacin Nacional (FSLN). Gruppen bliver stiftet i 1961 og er inspireret af bondelederen Augusto César Sandino (1895-1934), der leder et oprør mod USA`s besættelse af landet fra 1922 til 1934.
FSLN vælter i 1979 den USA-støttede Somoza i ved en folkelig revolution.